Bestyrelsens beretning 2015

LANGELAND VANDLØBSLAUG

Beretning 2015


Mandag den 2. februar 2015.


Efter et meget roligt år for Langeland Vandløbslaug med hensyn til afgivelse af høringssvar, vil jeg indlede denne beretning med at fortælle lidt om de Vandråd der af daværende miljøminister Ida Auken blev bragt på banen i januar måned sidste år, ved en vandrådskonference afholdt af Kommunernes Landsforening i januar måned 2014.


Der skulle i hele landet nedsættes lokale vandråd, for som hun udtrykte det, mere og bedre borger- inddragelse i beslutningerne. Der ville kunne dannes Vandråd i hvert af de 23 vandoplande, Danmark er opdelt i. Det var kommunerne i hvert af de enkelte vandoplande, der skulle oprette vandrådene efter anmodning fra interessenterne. Interessenterne kunne være lokale vandløbslaug, sportsfiskere, naturfredningsforeninger, skovdyrkerforeninger og landbrugsforeninger etc.


Miljøministeren pointerede kraftigt at det gjaldt om at samarbejde vedrørende de forskellige tiltag, der skal ske i de enkelte vandløb. Hun ville ikke acceptere, at vandrådene blev brugt til at bremse eller stoppe de enkelte tiltag.


Miljøministeriet ville senest 1. april 2014 udsende retningslinjer for arbejdet i vandrådene. Det blev samtidig pointeret at alle vandråd skulle have afleveret deres forslag til politisk behandling i de respektive kommuner (hvor vandløbene befinder sig ) i så god tid, at kommunerne kunne aflevere forslagene til Miljøministeriet senest 1. oktober 2014.


Som I kan høre, så var tidsfristerne sat meget stramt og arbejdet blev derfor også meget presset da forslagene fra Vandrådene skulle afleveres til de enkelte kommuner umiddelbart efter sommerferien. Så i de fleste Vandråd blev det kun til 2 til 3 møder, så det var med at være meget opmærksom.


Lidt groft kan det jo beskrives med at miljøministeriet brugte ca. 5 år på planlægningen og krævede ca. ½ år på realiseringen!


For at klæde deltagerne fra vandlaugene så godt på som muligt med arbejdet i Vandrådene, afholdt såvel Danske Vandløb som Landboforeningerne korte kurser angående denne opgave.


I den forbindelse havde vores paraplyorganisation Danske Vandløb følgende råd til vores vandrådsmedlemmer:

  1. Det er vigtigt at prøve at blive enige i vandrådet om anbefalinger til indsats. Kun derved vurderes det, at der opnås indflydelse, idet Naturstyrelsen vil have svært ved ikke at følge anbefalingerne. Forklar afvandingsbehov og vær lydhør over for andre interessenters behov.
  2. Handlemulighederne omfatter også identifikation og prioritering af de mest egnede indsatsstrækninger. Det er strækninger med små konsekvenser, og strækninger med gode hældnings-, strømnings- og bundforhold (grus og sten). Start med de største vandløb – det giver mest mening i forhold til fisk.
  3. Handlemulighederne omfatter også KLASSIFIKATION af vandløb. Det er vandrådene, der kan foretage den endelige klassifikation af vandløb som kunstige eller stærkt modificerede. Det er meget vigtigt at udnytte muligheden for at få alle de kunstige og stærkt modificerede vandløb korrekt klassificeret – også for fremtidige planer.
  4. Handlemulighederne omfatter sluttelig valg af virkemidler (et virkemiddel- katalog er udsendt af Naturstyrelsen) Her bør der endvidere hentes hjælp i et nyt notat fra Carsten Tibæk Petersen og Hans Chr. Brun Hansen, Københavns Universitet (DVs hjemmeside): Vi bruger IKKE virkemidler med vandspejlshævende effekt, hvis der er dyrkningsarealer, afvandingsinteresser eller fare for stuvning til vigtige strækninger opstrøms.


Der er ingen pligt til at vælge det billigste virkemiddel. Man skal vælge det mest egnede, som kan sikre fuld målopfyldelse for alle 3 miljømål. Virkemiddelkatalogets omkostningseffektivitet er et skøn og skal bruges med omtanke. Læs evt. leverancen fra Vandløbsforums arbejdsgruppe 3, hvor vi anbefaler dobbeltprofil og miniådal som de bedst egnede virkemidler. Sandfang og plantning af træer er også brugbart. Ser vi på de 15 mulige virkemidler der netop er meldt ud, tyder meget på at det vil være ”Udskiftning af bundmateriale”, ”Plantning af træer” samt ”Sandfang” der vil finde mest anvendelse, da disse er sat til den laveste pris. Disse 3 virkemidler kan også implementeres uden vandstandshævende effekt, hvilket naturligvis er at foretrække.


Det var rådene fra Danske Vandløb.

For Langeland Kommunes vedkommende bliver der udledt vand til Hovedvandopland, Det Sydfynske Øhav og Hovedvandopland, Storebælt og fra Langeland Vandløbslaugs side anmodede vi om at deltage i begge Vandråd. Anmodningen blev efterkommet og Ulrik Bremholm repræsenterede Langeland Vandlaug i begge Vandråd.


For god ordens skyld skal jeg oplyse at Svendborg Kommune fungerede som sekretariatskommune for Hovedvandopland, Det Sydfynske Øhav og Nyborg Kommune fungerede som sekretariatskommune for Hovedvandopland, Storebælt.


Overordnet set var det meget positivt og konstruktivt, at alle interesse grupper blev samlet og forholdt formålet og ikke mindst mål for arbejdet: At finde konkrete løsninger på et bedre vandmiljø uden begrænsninger i afvandingen og for færrest mulige omkostninger! Altså mest værdi for pengene!


Med udgangspunkt i en meget konstruktiv dialog imellem interessegrupperne blev mange muligheder for lokale løsninger bearbejdet med målet for øje og hovedparten af løsningerne besluttet ganske hurtigt.


Der var generelt respekt for særinteresser men også, at målet skulle nås med færrest mulige midler og færrest mulige begrænsninger.


Sidst i oktober måned holdt Videncenter for Landbrug en konference angående de erfaringer man havde fået i forbindelse med de nedsatte vandråd. Der var deltagelse fra én, der havde fungeret som sekretær for et vandråd, en lokalafdelingsformand fra DN og medlem af to vandråd, én fra Danmarks Sportsfiskerforbund, én miljørådgiver fra en landboforening og sluttelig en landmand. Alle havde været med i arbejdet i et vandråd og fandt at det havde været en lærerig, god og nyttig proces, og at man faktisk var kommet frem til nogle brugbare løsninger som alle kunne leve med og havde sagt god for.


Ligeledes håbede alle at en lignende proces ville blive taget i brug ved de kommende vandplaner, dog med enkelte småjusteringer (bedre tid, mindre antal deltager)   

Jeg vil slutte min gennemgang af arbejdet i vandrådene med følgende.

Jeg er sikker på at Miljøministeriet og Naturstyrelsen IKKE havde regnet med, at der blev den enighed i vandrådene om hvilke indsatser der skulle til, som der viste sig at blive.

Jeg er helt og aldeles overbevist om at man fra Miljøministerens og Miljøministeriets side havde håbet på stor uenighed / sammenbrud, sådan at man fra centralt hold kunne skøjte hen over det hele og sige: Sådan skal indsatserne være.


Det bliver svært nu, hvis man da ellers mener noget med borgerinddragelse.

Jeg vil herefter fortælle lidt om 1. generation vandplaner og derefter om. 2. generation vandområdeplaner.


Den 30-10-14 blev 1. generation af vandplaner offentliggjort i deres endelige form. Vandplanerne, der har været undervejs i lang tid, og som skulle være offentliggjort allerede i 2009. Men grundet tekniske og juridiske problemer i stort omfang, er planerne blevet udskudt og trukket tilbage ad flere omgange. De har senest været i en supplerende høring frem til august i 2014. Nu er de endelige planer så lagt frem. Desværre er de uden markante ændringer, så hele vandløbsområdet er fortsat præget af, at for mange vandløb er taget med, og de inkluderede vandløb er ikke udpeget korrekt. De ca. 7.000 høringssvar, der blev indsendt i december 2013, har stort set ikke ført til korrektioner.

Takket være politiske aftaler i foråret er der trods alt sket en række forbedringer, hvilket nu fremgår af de endelige planer. Der indgår 19.000 km vandløb, mod tidligere først 28.000 og siden 22.000 km. Desuden er indgrebet ændret(reduceret eller ophørt) vandløbsvedligeholdelse taget ud, og vandløbsindsatser sker nu kun mod erstatning, hvilket må betegnes som en vigtig sejr. Desuden blev de allerede vedtagne randzoner og efterafgrødekrav reduceret.

De grundliggende problemer er ikke løst


Desværre er planerne fortsat fyldt med helt grundliggende fejl og mangler. Dels er kvælstofkravene baseret på et fagligt utilstrækkeligt grundlag og helt uden skelen til erhvervs- og samfundsøkonomiske omkostninger, dels er hele vandløbsområdet behandlet uden respekt for vandrammedirektivet og de tilhørende EU-vejledninger. Derfor er der fortsat ensidig fokus på kvælstof i kystvandene, der er taget alt for mange vandløb med, og for mange af vandløbene er kategoriseret som naturlige, selv om de er enten kunstige eller stærkt modificerede. Trods endnu en mulighed for at rette op på tingene, har man fra Miljøministeriets side valgt at køre videre ad det forkerte spor.


Det er dog værd at bemærke, at vandløbsindsatser, der ikke kan tildeles midler fra statens side grundet for store omkostninger og/eller for lidt miljøindhold, vil blive taget ud af planerne ved efterfølgende revision. Der er lagt op til, at undtagelsesbestemmelserne vil blive brugt i vidt omfang.

Fakta er, som jeg har forstået det, at 1. generations vandplaner er udsendt den 30-10-2014 med 4 ugers klagefrist til den 27-11-2014., hvorefter de er vedtaget. Dog har såvel Landbrug og Fødevarer som Danske Vandløb indgivet klage inden udløbet af klagefristen, så hvad det indebærer ved jeg ikke. Vi må vente og se.


2. generations vandområdeplaner der løber i perioden 2015-2021 er nu lagt ud på Naturstyrelsens hjemmeside. Som jeg har forstået det skulle de forslag som de forskellige vandråd rundt om i landet har foreslået som indsats i vandløbene være indarbejdet i disse vandområdeplaner.

De nye vandområdeplaner er sendt i høring den 22. december 2014. Høringsfristen er 6 måneder, høringsperioden er derfor fra 22. december 2014 til 23. juni 2015 kl. 12:00.


Landbrug og Fødevare skriver i forbindelse hermed følgende:

L&F har ved en hurtig gennemlæsning konstateret at der stadig er mange fejl og mangler ved de planer, der nu er i høring. Gennem det næste stykke tid vil vi læse dem grundigt igennem og vurdere de næste skridt. Vi vil også sikre, at der i løbet af et par måneder laves materiale og vejledning til udarbejdelse af høringssvar, så landmænd og landbrugsforeninger også kan påpege og udstille fejl og konsekvenser. Selv om det er træls endnu engang at skulle forholde sig til planerne, har det vist sig, at det nytter noget at være på banen. Tingene har rykket sig, og politikerne har indset, at opgaven er for vigtig til at sidde overhørig.

Så også her må vi se tiden an.


For som jeg sagde sidste år, så kan jeg lige så godt indrømme, at jeg aner ikke hvor hele dette vandløbs cirkus havner. Fra regeringens side tales der stadig meget om vækst og flere arbejdspladser, gennem en mere smidig miljøvurdering og regulering. Men det er nok mig der trænger til briller, for jeg kan i hvert fald ikke få øje på, at der er sket noget på disse områder. Mindre tale og mere handling ville være prisværdigt.  Men med de ministre vi har på fødevare- og miljøområdet skal vi ikke gøre os nogle forhåbninger overhovedet.


Og omvendt skal der for hver gang 1 årsværk fjernes fra agrosektoren beskæftiges 3 årsværk i turismen for at sikre den samme produktionsværdi i Danmark. 


Jeg fortalte kort om Danske Vandløb sidste år. Det er en landsdækkende paraplyorganisation, der er stiftet med det formål, at sikre lodsejeres økonomiske og anvendelsesmæssige værdier i forbindelse med vandløb. Foreningen er blevet optaget som høringsberettiget organisation i forbindelse med Miljøministeriets og Naturstyrelsens arbejde med lovgivning om vandløb.

Ved Danske Vandløbs ordinære generalforsamling den 20. marts 2014, var vicedirektør i Naturstyrelsen Thomas Bruun Jessen indbudt for at orientere om resultatet af arbejdet i Vandløbsforum og lagde op til diskussion om vandrådenes arbejde. Han blev mødt med hård kritik fra de fremmødte, og der blev stillet en række konkrete spørgsmål, som viste, at utilfredsheden med arbejdet med vandplanerne er udbredt. Vicedirektøren fastholdt, at embedsmændene blot har båret de fuldt ud belyste sager frem på ministerens bord. Hans optræden var temmelig arrogant og meget lidt tillidsvækkende, da al kritik blev fejet totalt af bordet.


Foreningens formand Jens Myhren og Torben Bang, der var valgt fra Fyn modtog ikke genvalg. I Torben Bangs sted blev Jesper Haarslev, Ejby valgt. Som suppleant blev Ib W. Jensen, Glamsbjerg valgt. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Torben Heisel, Rødekro og Knud Erik Bang, Silkeborg som henholdsvis formand og næstformand.

Foreningen har i dag over 10.000 medlemmer.


Jeg vil opfordre jer til at følge med på Danske Vandløbs hjemmeside. De udsender jævnligt et nyhedsbrev som ofte er ganske informativt.


Jeg vil herefter vende blikket mod hvad der er sket lokalt i det forgangne år og kan med glæde konstatere at Langeland Kommune på kommunalbestyrelsesmødet den 8. sep. 2014 vedtog følgende:

”Der er ikke planlagt indsatser i Langeland Kommunes del af vandoplandet i 2. planperiode, hverken for det Sydfynske Øhav eller Storebælt”.


Så mon ikke vi kan tage det nogenlunde roligt på dette punkt.

Alt i alt vil jeg sige at vi har et fornuftigt samarbejde med kommunens medarbejdere.

Jeg fortalte sidste år om, at der nok i 2014 ville komme en revision af vandløbsregulativerne for de offentlige vandløb i kommunen. De er aldrig blevet tilrettet efter kommunesammenlægningen. Det kom ikke til at ske på grund af, at en medarbejder sagde sin stilling op. Kommunen forventer at der vil blive taget fat på dette arbejde i 2. halvår 2015.


Her er det meget vigtigt at I er overordentlig opmærksomme kære medlemmer. Hvis jeres ejendom støder op til de vandløb, der skal laves nye regulativer for, så få dem gennemset for fejl og mangler. 

Det drejer sig kort og godt om at have fuld fokus på - gennem ordentlig afvanding –

at sikre vore værdier !


I løbet af året har vi haft 3 vandløbssager tilsendt fra kommunen som høringsberettiget. Det har drejet sig om dræning, åbning af en rørlagt rende, samt et projekt til forbedring af Bregnemose-afløbet. Vandlauget har ikke haft nogle indvindinger mod det ansøgte i nogle af disse sager.

Det vil i øvrigt her være på sin plads at nævne, at de tilbagemeldinger, jeg har fået vedrørende kommunens oprensning af vandløbene her på øen igen i år, er ganske positive. 


Det glæder os meget og bekræfter, at vi således er enige om at arbejde for at sikre værdier under hensyntagen til miljø og hydrologi.


Ved årsskiftet var vi ca. 80 medlemmer og jeg håber, at I alle vil gå hjem og skaffe et nyt medlem, sådan at vi er over 150 medlemmer, når vi mødes til generalforsamling næste år.

Jeg er meget glad for at vi har fået så stor en opbakning fra de langelandske lodsejere, for uden jeres opbakning er Langeland Vandløbslaug ingenting.


I er vores øjne og øre ude i felten, og er der noget, som vi i bestyrelsen kan være behjælpelige med, vil vi forsøge efter bedste evne.


Jeg kan da også lige fortælle at vi er det næststørste af de 9 fynske vandlaug.

Jeg vil slutte beretningen med at takke vore lokale medier for god dækning i forbindelse med laugets virke. 


Tak til bestyrelsen for et rigtigt godt samarbejde og nogle spændende bestyrelsesmøder.

Og sidst - men ikke mindst, tak til jer medlemmer, for uden jer var lauget som sagt ingenting.

 

 



Langeland Vandløbslaug - Formand Erik Pilegaard Petersen - tlf. 20 32 57 31 - aepilegaard@gmail.com