Bestyrelsens beretning 2018

LANGELAND VANDLØBSLAUG

Bestyrelsens beretning 2018


ved Langeland Vandløbslaugs ordinære generalforsamling mandag den 5. februar 2018.


En våd sommer og et helt usædvanligt vådt efterår har gjort at arbejdet for vandløbssagen vel aldrig har været mere aktuel.


Aldrig har der været skrevet så meget om, hvor meget vand der står på vore marker, besværet for byerne med at komme af med overfladevandet, med fare for fyldte kældre, stigningen af grundvandsspejlet. Ja jeg kunne blive ved.

Med baggrund i den viden at nedbørsmængden er steget fra ca. 640mm i år 1900 til ca. 760mm i 2010, altså ca. 20%, samtidig

med den voldsomme øgning af befæstede arealer, så er det vel ikke raketvidenskab, at forstå at vore vandløb ofte er overbelastede.


Endvidere at hovedparten af vores afvandingsledninger er etableret under marshal hjælpen i 40erne og dermed også er godt brugte efterhånden.


Det kræver i hvert fald som minimum at vore vandløb er oprenset og vedligeholdt på bedste vis for at sikre tilstrækkelig kapacitet.


Jeg vil fortsætte denne beretning med at fortælle lidt om hvad der er sket på landsplan vedrørende vandløbssager.


Den 1-7-2016 trådte vandområdeplanerne 2015-2021 i kraft med 1½ års forsinkelse.


Danske Vandløb opfordrede dengang såvel som nu, medlemmerne til at sætte sig ind i planerne og følge med i det fremadrettede arbejde, med stor focus på følgende fire områder;


  1. Udpegning af vandløb der skal indgå i vandområdeplanerne, med baggrund i Vandrådenes indstilling.
  2. Grødeskæring/oprensning af vandløb.
  3. Revision af vandløbsregulativer.
  4. Klimatilpasning.

 


Angående Vandrådene


Vandrådet for henholdsvis Det Sydfynske Øhav og Storebælt har været i arbejdstøjet i løbet af sommeren. Ulrik Bremholm har på vegne af Langeland Vandløbslaug deltaget i dette arbejde med baggrund i følgende:


’Aftaleparterne er enige om, at alle vandløb i det foreliggende udkast til vandområdeplaner med et opland under 10 km2 (ca. 10.000 km) skal vurderes på baggrund af opdaterede faglige kriterier for, hvornår vandløb er flade, smalle og gravede eller har begrænset økologisk potentiale og derfor ikke bør indgå i vandområdeplanerne. Desuden foretages en udpegning af vandløb som kunstige og stærkt modificerede på baggrund af foreliggende viden.


Vandrådene får herefter til opgave ud fra deres lokale viden at melde tilbage, om de er enige i, at den opdaterede afgrænsning af vandløb (vandløbene omfattet af vandområdeplanerne) stemmer med de opstillede kriterier. Vandrådene kan desuden kvalificere udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandløb.


På baggrund af vandrådenes tilbagemelding foretager Miljø- og Fødevareministeriet en endelig faglig kvalificering, således at de vandløb, der ikke lever op til kriterierne, fjernes fra vandområdeplanerne, mens de andre beholdes, ligesom udpegningen af vandløb som kunstige og stærkt modificerede tilrettes.


Vandrådet for vandoplandet Det Sydfynske Øhav og de respektive oplandskommuner har afsluttet opgaven i forbindelse med vandrådspakken og indsendt følgende til Miljø- og Fødevareministeriet:

 

Vandrådet for Det Sydfynske Øhav har holdt 7 møder og været på ekskursion to gange. Rådet har diskuteret 45 konkrete vandområder, indsatser eller generelle emner. Det er sekretariatskommunens opfattelse, at arbejdet i rådet har været præget af stort engagement og vilje til at opnå fælles forståelse og resultater.


Af de 45 behandlede emner har rådet kun været uenig om et forhold. 


Det er et flot resultat, som vi som sekretariatskommune er stolte af.


De enkelte oplandskommuner har indtastet deres bemærkninger vedr. konkrete vandområder/indsatser via styrelsens gis-værktøj. Sekretariatskommunen har efterfølgende og d.d. indsendt bemærkningerne til styrelsen også via gis-værktøjet.


Desuden følger med denne mail en række supplerende informationer vedr. vandløb, som ikke i dag er omfattet af vandområdeplanen.


For Langeland Kommune drejer det sig om: Afløb fra Ålemosen, Bregnemoseafløbet og Troldebjerg-grøften.


Sådan skrev sekretariatskommunen.


Afløbet fra Ålemosen, Bregnemoseafløbet og Troldebjerg-grøften blev foreslået optaget i vandområdeplanerne af Sportsfiskerne.


Med baggrund i fortsat fritløbende dræn har vi fra vandlauget sagt ja til dette, som en proaktiv indsats i 3. generations vandplaner.


Vi har et rigtig godt samarbejde med sportsfiskerne omkring vores formål og de muligheder som sportsfiskerne gerne vil gøre brug af.



Angående grødeskæring/oprensning af vandløb.


På dette område er der desværre ikke afgørende nyt.


Når det gælder grødeskæring er dette, sådan som jeg har forstået det, helt på vandløbsmyndighedernes premisser.   



Revision af vandløbsregulativer


I december 2016 nedsatte regeringen et expert udvalg med fhv. landbrugsminister Henrik Høegh som formand.


Udvalget skulle se på en revision af vandløbsloven, der jo er grundlaget for reguleringen af vore vandløb.


Udvalgets betænkning der forelå her i december 2017 indledes med følgende: Citat:


Hvorfor skal Danmark have en ændret vandløbslov?

Det er der mange gode grunde til.


Danskerne fik deres første egentlige vandløbslov tilbage i 1880. Og efter godt 100 års løbende revisioner har vi nu haft den samme vandløbslov siden 1983. I år fylder den 34.


Og den alder ville ikke i sig selv være et problem, hvis loven fortsat passede til den virkelighed, som den regulerer.


Men ligesom meget andet har ændret sig siden 1983, er dette også tilfældet på vandløbsområdet.

 

Det er efterhånden almindeligt at se marker ligge under vand som følge af større regnmængder og mere hyppige skybrud – til stor gene og økonomisk konsekvens for lodsejere langs vandløbene. I en række byer må alt for mange danskere skærme sig mod vand i kælderen.

Og andre oplever kloakerne give op og vejene stå under vand, når nedbøren igen har været for kraftig.


Kort sagt: Klimaet har ændret sig, og alt tyder på, at udviklingen fortsætter.


Derfor er der også brug for, at vores vandløbsforvaltning ændrer sig. Vandløbsloven skal i dag og i fremtiden regulere håndteringen af vandmasser, som vi ikke behøvede at tage hensyn til i 1983.


Citat slut.


Det er der vist ikke mange der kan være uenige i !


Da udvalgets betænkning er på 50 sider vil jeg nøjes med dens hovedanbefalinger, der lyder som følger:


  • Kommunerne forpligtes til i i fællesskab at udarbejde helhedsplaner for de samlede vandløbssystemer, herunder får mulighed for at inddrage forsyningssel-skaberne i helhedsplanlægningen
  • Gennemgang og opdeling af vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3
  • Udarbejdelse af overordnede pejlemærker for kommunernes prioritering af interesserne i vandløbene
  • Vandføringsevne beskrives i alle regulativer
  • Bedre kontrol af vandføringsevnen på sigt
  • Mulighed for at udlægge naturvandløb

Dvs. at vedligeholdelsen skal sikre, at vandløbet både kan benyttes til afledning af vand, og at den skal udføres, så vandløbskvaliteten svarer til den natur- og miljømæssige målsætning for vandlø-bet.

Ved særlig høj vandstand i vandløbet renses op, eller betales erstatning.

  • Vandløbslovens formålsbestemmelse udvides til også at omfatte klimatilpasning

Vandløbsloven revideres og suppleres med en vejledning

  • Udfordringer med sandophobning ved åudløb til fjorde og kyster undersøges nærmere
  • Udarbejdelse af et virkemiddelkatalog


Mange regulativer for vandløb skulle have været revideret for længe siden, ligesom vandplanernes krav om restaurering vil give anledning til revision af regulativer, så der foreligger en meget stor opgaver med revision af vandløbsregulativer i den kommende tid.


Det bliver spændende at følge hvor mange af udvalgets anbefalinger der bliver til realiteter.


Faktuelt på Langeland tilbagestår også at hverken Langeland Kommune og Langeland Forsyning har 100 % dækkende og korrekt kortmateriale over ledninger. Ergo bliver dette også et samarbejde med lodsejere i et ret omfattende digitaliseringsarbejde.



Henrik Høegh udvalget omtaler også klimatilpasning


Angående dette siger DV følgene med baggrund i nogle af de emner der er nedfældet i rapporten fra Natur- og Landbrugskommissionen, hvor der b.la. står:


”Vandløbsloven skal revideres med henblik på at sikre en tidssvarende og sammenhængende forvaltning af vandløbene ud fra miljøhensyn, naturværdier, klimatilpasning og af-vandingsinteresser”.


Danske Vandløb mener derfor, at myndigheder burde se på udviklingen i mængden af regnvand, som var det trafikken på motorvejene.


Ifølge foreningen har et misforstået hensyn til miljøet og alt for restriktive tolkninger af EU-regulativer snævret de danske vandveje ind, så de ikke kan tage trafikken/vandet.


- Det svarer stort set til at flytte den stigende biltrafik fra motorvejene tilbage til landevejene, siger bestyrelsesmedlem i Danske Vandløb, Hans de Neergaard.


Den øgede regnmængde skal ledes væk via vandløb, der ofte ikke er renset op eller grødeskåret af hensyn til miljøet. Dermed begrænses afvandingen, hvilket blandt andet medfører engarealer, der enten er oversvømmede eller har fået så høj grundvandsstand, at de ikke kan dyrkes. Også husejere får fugtige kældre, hvor der aldrig før har været den slags problemer.

Hertil kommer, at flere byer, som eksempelvis Holstebro, oplever oversvømmelser i forbindelse med kraftige regnskyl.



Gør bækken bred – gør åen dyb


Danske Vandløb ser det som den mest nærliggende løsning at gøre vandløb dybere eller bredere.

Ved at etablere vandløbsprofiler, hvor vandet i tørre perioder løber i bunden, og i mere regnfulde perioder løber i en bredere udgravet profil, vil vandløb kunne aftage langt større vandmængder.


Det har dog ikke været nemt at få tilladelse til at uddybe vandløb på grund af en restriktiv fortolkning af EU-regulativer omkring vandløb.


- Embedsmænd og politikere har overimplementeret EU-lovgivningen i Danmark, hvilket vi i flere tilfælde har påpeget i konkrete sager, siger Hans de Neergaard.


Det betyder, at lodsejere ved vandløb kan opleve stærkt skadevoldende vand i bygninger og på afgrøderne. Yderligere betyder forsumpning af arealer store gener i form af insekter og ikter, der kan skade både mennesker og græssende dyr.


Danske Vandløb finder belæg for, at det ikke har blivende negative miljømæssige konsekvenser at foretage uddybninger. Faktisk vil større vandgennemstrømning i mange tilfælde have en positiv effekt på eksempelvis laks i de større vandløb.


Endvidere betyder de store forsumpede arealer, at der sker en kraftigere udvaskning af kvælstof, fordi der er store arealer, der ikke kan optage gødning, da de står under vand.



Værdier skal bevares


De danske vandløb har i årevis været vedligeholdt og reguleret, så bebyggelser har kunnet bevares og jorden har kunnet dyrkes. Det har været en kæmpe samfundsinvestering, men det har sikret værdierne og en både rentabel og miljøvenlig jordbrugsproduktion.


Vi mener, at myndighederne har en pligt til at værne om de værdier, der er skabt i det åbne land, både af grundejere og land- og skovbrugere, siger Hans de Neergaard. Værdierne er skabt af skatteborgere, som til gengæld for skattekronerne må have ret til at forvente beskyttelse mod udhuling af deres værdier og levebrød.   


Foreningen opfordrer derfor til, at regeringen lovgiver, så de danske vandløb kan få en kapacitet, der tager hensyn til de vandmængder, vi har nu, og den fordobling, der nogle steder ventes at skulle afledes frem til år 2050.


Ligeledes ønsker foreningen, at de regulativer, som gælder for vandløbene udformes, så de er entydige og ikke giver risiko for forskellige fortolkninger og dermed usikkerhed om lodsejeres retsstilling.


Det var DV`s indstilling.



Jeg vil herefter fortælle lidt fra Danske Vandløbs generalforsamling der blev afholdt hos Centrovice i Vissenbjerg den 1. marts 2017.


Før GF holdt Hans Jørgen Henriksen, hydrolog i GEUS et indlæg om varsling for imødegåelse af oversvømmelser på grund af klimaændringer. Hovedpunkterne var følgende: Trenden i vandføringsevnen ved reduktion af grødeskæring betyder højere vandstand. Klimaændringerne omtalt – også i vores nabolande, der oplever samme udfordringer. En opgørelse fra oplandet til Skjern Å (1870-2010) viser øget nedbør og flere nedbørsdage. I hele landet er der højere terrænnært grundvandsspejl.


Mere vand i søerne i området mellem Skjern- Herning- Billund og Grindsted. Datasæt fra alle målestationer indikerer større risiko for oversvømmelser.


Der er hydrologiske forskelle i DK- fx har regnvand sværere ved at trænge ned til grundvandsmagasinet på Sjælland, da der er meget lerjord, hvilket medfører, at regnvand søger til vandløbene.


En vision om landsdækkende varsling af oversvømmelser for at minimere skaderne.

Klimatilpasningstiltag i det åbne land kræver plads. Der skal tænkes nyt, hvis Vandløbsloven skal ændres, så klimasikring/tilpasning skal tilføjes.


Udfordring med omfarts-vandløb ved byerne, samt kommende havstigninger. Kilde til dette indlæg er en Orbicon-rapport fra 2011.


For vandføringen i vandløbene er vigtig samt iagttage hensyn til vandmiljø. Han takkede DV for engagement i vandløbsarbejdet og omtalte Vandtopmødet på Sørup Herregård dec. 2016, hvor en række vandløbsinteressenter mødtes et døgn for bl.a. drøfte en revision af Vandløbsloven, til hvilket formål en ekspertgruppe på 12 personer er nedsat under ledelse af Henrik Høegh (tidligere minister og MF). Esben Lunde Larsen håber eksperterne kan finde brugbare løsninger.


Helge Danneskiold-Samsøe blev genvalgt som formand.   


Foreningen har i dag ca. 13.000 medlemmer.


Jeg kan desværre ikke opfordre jer til at følge med på Danske Vandløbs hjemmeside, da den det sidste år ikke er blevet opdateret. Det har jeg påpeget over for formanden og håber det bliver ændret snarest. 


Jeg vil herefter vende blikket mod hvad der er sket lokalt i det forgangne år og kan konstatere at vi har været hørt i de afgørelser som vandløbsmyndigheden har truffet.


De afgørelser der er truffet har vandlauget ikke haft nogen indsigelser imod.



De to sager som jeg omtalte sidste år, reguleringen af vandstanden i Piledybet ved Ristinge og udlægning af gydegrus og sten i Bregnemoseafløbet ved Rifbjerg er grundet det våde efterår ikke realiseret.


Man regner fra kommunens side med at det vil ske i løbet af efteråret.


Hvad de to projekter mere nøjagtigt drejer sig om kan I læse om i sidste års beretning, der ligger på vores hjemmeside.


Jeg fortalte tilbage i 2014 om at der ville komme en revision af vandløbsregulativerne for de offentlige vandløb i kommunen.


De er aldrig blevet tilrettet efter kommunesammenlægningen.


Dette er mig bekendt stadig ikke sat i værk og med Henrik Høegh udvalgets betænkning in mente er det nok egentligt meget heldigt. 


Når dette arbejde engang er overstået og sendt i høring, er det meget vigtigt at I er overordentlig opmærksomme kære medlemmer.


Hvis jeres ejendom støder op til de vandløb, der skal laves nye regulativer for, så få dem gennemset for fejl og mangler og ikke mindst tænk klimatilpasning ind!


Om øens vådområdeprojekter, har alle fornylig kunnet læse i avisen om hvad der sker i Holmsmosen ved Klavsebølle.


Flere projekter er i støbeskeen på forundersøgelses niveau, b.la. Store og Lille Bogø i Magleby Nor, samt en del af Lindelse-Haugbølle Nor. 


Et område som landbruget også fremadrettet skal forholde sig til at øget drændybde for at sikre større miljømæssig bæredygtighed i planteproduktionen.


Det er naturligvis meget interessant hvis øget drændybde kan sikre bedre udbytte og reduceret udvaskning.

Jeg skal til at slutte og det vil jeg gøre med følgende:


Husk til stadighed at det drejer sig kort og godt om at have fuld fokus på - gennem ordentlig afvanding via frit løbende dræn / rør –

                            at sikre vore værdier !


Det vil i øvrigt her være på sin plads at nævne, at de tilbagemeldinger, jeg har fået vedrørende kommunens oprensning af vandløbene her på øen igen i år, er ganske positive, samt at Vandlauget generelt har en god og positiv dialog med kommunen. 


Det glæder os meget og bekræfter, at vi således er enige om at arbejde for at sikre værdier under hensyntagen til miljø og hydrologi.


Ved årsskiftet var vi ca. 90 medlemmer. Heriblandt flere grundejerforeninger.


Jeg er meget glad for at vi har fået så stor en opbakning fra de langelandske lodsejere, for uden jeres opbakning er Langeland Vandløbslaug ingenting.


I er vores øjne og øre ude i felten, og er der noget, som vi i bestyrelsen kan være behjælpelige med, vil vi forsøge efter bedste evne.


Tak til bestyrelsen for et rigtigt godt samarbejde og nogle spændende bestyrelsesmøder.


Og sidst - men ikke mindst, tak til jer medlemmer, for uden jer var lauget som sagt ingenting. 




Formand


Erik Pilegaard Petersen



Langeland Vandløbslaug - Formand Erik Pilegaard Petersen - tlf. 20 32 57 31 - aepilegaard@gmail.com