Bestyrelsens beretning 2013

LANGELAND VANDLØBSLAUG

Beretning 2013


Bestyrelsens beretning ved Langeland Vandløbslaugs ordinære generalforsamling

mandag den 4. februar 2013.


Torsdag den 8. marts 2012 mødtes godt 60 langelandske lodsejere her på Hotel Rudkøbing Skudehavn for på opfordring fra landboforeningen Centrovice, at få dannet et vandløbslaug på Langeland.


Med de vandløbsplaner der på daværende tidspunkt lå foran os, og de voldsomme nedbørsmængder i høsten 2011, med affødte meget store tab og megen besvær til følge - i frisk erindring, var det måske ikke så underligt, at der var stor opbakning til dannelsen af Langeland Vandløbslaug.   


Vandlauget kom i arbejdstøjet med det samme, idet Langeland Kommune kort før laugets dannelse havde sendt et projekt om vandløbsregulering af Tudserenden i offentlig høring.

Efter et meget stort arbejde af vores kasserer Niels Grønnegaard, indgav Langeland Vandløbslaug, et høringssvar herpå.


Der har efterfølgende været flere møder langs Tudserenden mellem kommunen, sportsfiskerne, lodsejerne og vandlauget - repræsenteret ved Niels Grønnegaard og Chr. Jensen.


Det er min fornemmelse, at der er kommet en fornuftig dialog i gang mellem parterne, men mig bekendt er der på nuværende tidspunkt ikke sat nogle tiltag i gang. 


Skulle der være nogle spørgsmål vedrørende Tudserenden er jeg sikker på, at Niels Grønnegaard efter bedste evne vil svare derpå.


Kort efter vandlaugets stiftelse forespurgte vi Langeland Kommune om et møde med Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø, for at præsentere os og fortælle om laugets planer og virke.


Vi lagde stor vægt på 2 ting, nemlig en god konstruktiv dialog med Langeland Kommune – såvel politisk som administrativt, samt at der ved en god og ordentlig oprensning af vore vandløb, blev sikret en hurtig og tilstrækkelig afvanding - for at undgå tab af afgrøder og ødelæggelse af huse på grund af oversvømmelse.


Det drejer sig kort og godt om at have fuld fokus på - gennem ordentlig afvanding –

at sikre vore værdier !


Vi blev godt modtaget af udvalget og dets ledende embedsmænd og mødet blev afsluttet med en gensidig tilkendegivelse af ønsket om et godt samarbejde fremover, og om at orientere hinanden om relevante sager - løbende.


Midt i august afgav lauget høringssvar på Langeland Kommunes forslag til vandhandleplan.

Det vil blive alt for omfattende at gennemgå vores høringssvar her på generalforsamlingen og det kan i øvrigt læses på vores hjemmeside.


Der er dog to punkter i høringssvaret som jeg vil omtale her;

  • det ene er angående ændret vedligeholdelse af vore vandløb
  • -det andet angående klassificering af vore vandløb. 


Med vedtagelsen af EU’s vandrammedirektiv i 2000 og efterfølgende indarbejdelse i dansk lovgivning via miljømålsloven (2003) har der været krav om, at vandområderne – inkl. vandløb – skal have mindst ”god økologisk tilstand” senest i 2015.


God økologisk tilstand defineres - som ingen eller kun svag afvigelse fra en naturlig tilstand - uden påvirkning af menneskelige aktiviteter.


Vandløbene er klassificeret som enten naturlige, kunstige eller stærkt modificerede. De naturlige vandløb skal leve op til vandrammedirektivets tidsfrister og krav til den økologiske kvalitet. I de kunstige og stærkt modificerede vandløb er miljømålene lempet.


I Danmark er hovedparten af de 22.000 km klassificerede vandløb udpeget som naturlige, og kun ca. 10 % betegnes som enten stærkt modificerede eller kunstige. I andre, sammenlignelige områder i EU (Nordtyskland) er man gået anderledes til værks, og her er hovedparten af de klassificerede vandløb udpeget som stærkt modificerede eller kunstige.


I vandplanerne, der er en vigtig del af vandrammedirektivets gennemførelse, er der lagt op til, at der skal ske en indsats på 5.200 km vandløbsstrækning ud af de 22.000 km, som indgår i planerne.

En væsentlig del af indsatsen skal sikre, at vandløbenes fysiske forhold forbedres til gavn for flora og fauna. Der skal ske ændret vedligeholdelse på op til 4.000 km vandløbsstrækning allerede i 1. planperiode frem mod 2015. Ud over ændret vedligeholdelse lægges der op til vandløbsrestaurering, fjernelse af spærringer og åbning af rørlagte strækninger.


Ændret vedligeholdelse kan i princippet betyde både ændret teknik og reduktion/ophør i grødeskæringen. I praksis regnes der imidlertid med en årlig millionbesparelse på vedligeholdelsesudgifterne – hvilket i praksis kun kan opnås ved at reducere vedligeholdelsen.

Fra Naturstyrelsens side regner man med, at den ændrede vedligeholdelse kun vil betyde forringede afvandingsforhold på ca. 30.000 ha. Dette overslag anfægtes dog fra mange sider.


Andre analyser viser, at flere hundredetusinde hektar risikerer at forsumpe med det samme eller over en længere årrække - i takt med, at drænsystemerne mister deres effekt - grundet tilslemning.

Tilsvarende vurderes det fra flere sider, at den danske klassifikation af vandløbene er i strid med de retningslinjer, EU har udarbejdet.


Man har fra dansk side undladt at medregne afvandingsbehov og drænsystemer som en legitim årsag til - at udpege et vandløb som stærkt modificeret, hvilket er i direkte strid med vejledningens ordlyd.


På den måde gennemfører man en indsats, der er langt mere omfattende og byrdefuld end anbefalet af EU, til skade for lodsejerne og uden væsentlig gavnlig effekt for vandmiljøet. De udrettede, kanallignende vandløb beliggende i flade egne, vil ikke kunne opfylde kravene om god økologisk tilstand, uanset hvor stor en indsats man gennemfører.


Kommunens svar til vandlauget på vores høringssvar var det, jeg vil kalde et slå-ud-med-armene svar, idet der står, at det er en bunden opgave og kommunen ikke kan gøre noget andet end det, der står i de fra regeringen udsendte vandhandleplaner.


Jeg vil dog her gøre opmærksom på et åbent samråd i folketinget med miljøminister Ida Auken, der blev holdt midt i november. Her påpegede ministeren i et svar til Henrik Høegh, at selv om Naturstyrelsen har fremlagt vandplaner, hvor grødeskæring og vandløbsvedligeholdelse skal ændres på mange tusinde kilometer vandløb og hvor det over for kommunerne fremstår som en bunden opgave, så er det kommunernes ansvar, siger ministeren, at vurdere om det er økonomisk forsvarligt og tillige - om det er til gavn for miljøet at foretage disse ændringer. 


Jeg håber sandelig, at man også her i kommunen har læst miljøministerens svar.

Kommunens svar til vandlauget kan for øvrigt også læses i sin helhed på vores hjemmeside.

Det vil i øvrigt her være på sin plads at nævne, at de tilbagemeldinger, jeg har fået vedrørende kommunens oprensning af vandløbene her på øen, er ganske positive. 


Det glæder os meget og bekræfter, at vi således er enige om at arbejde for at sikre værdier under hensyntagen til miljø og hydrologi.


Vand kan jo som bekendt ikke løbe opad og derfor er nødvendig afvanding vigtig i vores arbejde for at sikre værdier.


Sidst på året har vandlauget været inddraget i en sag ved nogle sommerhuse ved Løkkeby strand. Sagen er ikke afsluttet, men det forlyder at en bedre oprensning fra kommunens side af et vandløb, der skal afvande området, har gavnet.


I løbet af året 2012 har såvel Landbrug & Fødevarer og Bæredygtig Landbrug lagt sag an mod staten angående vandplanerne. Jeg vil her kort sige lidt om Landbrug & Fødevares sagsanlæg, sådan som jeg har forstået det.


Der er to områder der er lagt sag an på, nemlig for det første - om procedure, altså om f.eks. høringsfrister er overholdt og for det andet - om det faglige indhold – holder i virkelighedens verden.

Statens advokat i sagen – Kammeradvokaten – meldte hurtigt ud, at der var ingen problemer for staten i denne sag. Men det blev der. Først i december underkendte Natur- og Miljøklagenævnet proceduren vedrørende de udsendte vandplaner, fordi de ikke overholdte de regler der er om minimum seks måneders høringsfrist.


I sidste uge skete der så det, der hedder at – Kammeradvokaten har taget bekræftende til genmæle i Landbrug & Fødevarers principielle retssag om vandplaner. Det vil på almindeligt dansk sige, at staten har tabt den første sag, der drejer sig om procedure, til Landbrug & Fødevarer. Derfor er vandplanerne foreløbigt kendt ugyldige, kravet om 140.000ha. tvungen efterafgrøde er udskudt et år, og myndighederne er lige nu ved at gennemgå 22.000km vandløb igen, da der i de første vandplaner var mange fejl i klassificeringerne.


Nu mangler så retssagen om vandplanens faglige indhold. Det bliver spændende at se om staten også her har fejlet.


Jeg er desværre nød til at sige, at jeg frygter det værste, for selv om L & F også vinder denne retssag, så er det stadig mange af Svend Aukens gamle proselytter der residerer i Haraldsgade. Dog er der på det sidste sket en del udskiftning i ledelsen af miljøministeriet.


Så troen og håbet på mere fornuft i en revideret vandhandleplan, har man da lov at have.

Man smider da forhåbentlig ikke en af grundstenene for opretholdelsen af vores velfærdssamfund ud med skyllevandet.


Det var lidt ude fra den store verden og jeg vil herefter fortælle kort om vores vandlaug.

Ved årsskiftet var vi 94 medlemmer og jeg håber, at I alle vil gå hjem og skaffe et nyt medlem, sådan at vi er over 150 medlemmer, når vi mødes til generalforsamling næste år.


Jeg er meget glad for at vi har fået så stor en opbakning fra de langelandske lodsejere, for uden jeres opbakning er Langeland Vandløbslaug ingen ting.


I er vores øjne og øre ude i felten og er der noget vi i bestyrelsen kan være behjælpelige med, vil vi forsøge efter bedste evne.


Jeg kan da også lige fortælle, at der for nuværende er vandlaug i alle kommuner i det gamle Fyns amt på nær Ærø Kommune, men det siges, at det - er der ved at blive rådet bod på.


Den 1. januar har vi meldt os ind i Danske Vandløb. Det er en landsdækkende paraply organisation, der er stiftet med det formål, at sikre lodsejeres økonomiske og anvendelsesmæssige værdier i forbindelse med vandløb. Foreningen er for nylig blevet optaget som høringsberettiget organisation i forbindelse med Miljøministeriets og Naturstyrelsens arbejde med lovgivning om vandløb. Den holder sin første ordinære generalforsamling torsdag den 21. marts hos Centrovice i Vissenbjerg.

Jeg kan endvidere oplyse at her fra Fyn er Torben Bang medlem af bestyrelsen.


Jeg vil slutte beretningen med at takke vore lokale medier for god dækning i forbindelse med laugets virke. 


I har tydeligvis forstået, at vores formål er; at sikre værdier uanset om det er alm. landbrugsjord eller hele sommerhusområder, som berøres af konsekvenser i forbindelse med ændret eller mangelfuld afvanding.


Tak til bestyrelsen for et rigtigt godt samarbejde og nogle spændende bestyrelsesmøder.

Og sidst - men ikke mindst, tak til jer medlemmer, for uden jer var lauget ingenting. 




Langeland Vandløbslaug - Formand Erik Pilegaard Petersen - tlf. 20 32 57 31 - aepilegaard@gmail.com