Hørringssvar - Tudserenden

LANGELAND VANDLØBSLAUG

Langeland Kommune

Infrastruktur

Fredensvej 1

5900 Rudkøbing

Att. Anne Jensen



Sagsid. 11/13903 Høringssvar på vandløbet ”Tudserenden”.


På baggrund i Langelandvandlaug´s formål fremsendes hermed høringssvar blandt andet efter råd fra Erhvervsjuridisk afd. ved Videncentret For Landbrug.


Det fremgår af projektforslaget, at formålet er at forbedre miljøtilstanden i vandløbet. Det fremgår af de anvendte formuleringer i projektbeskrivelsen, at der også er tænkt på de afvandingsmæssige forhold, men det sker primært i form af vurderinger og ikke på grundlag af beregninger eller anden dokumentation. For at få sagen belyst yderligere har vi på kommunens hjemmeside fundet et regulativ for vandløbet. Sammenlignet med mange andre vandløbsregulativer forekommer det forholdsvist kortfattet, og det opfylder ikke vandløbslovens krav til regulativer, idet der ikke er angivet en bestemt vandføringsevne eller en bestemt skikkelse for vandløbet. For de åbne strækninger af vandløbet er der angivet en bundbredde, men så vidt vi kan se ingen bundkote. For station 1604 er der anført en kote på 12,16, men herfra og til udløbet er der ikke anført koter. Der er anført et fald på 3 %, men det fremgår ikke for hvilken strækning dette fald i givet fald gælder. Det vil ikke kunne være den samlede strækning, idet en beregning klart modbeviser dette.


Der skal her henvises til en udtalelse fra folketingets ombudsmand, jf. ombudsmandens beretning for året 2001, side 248 f. Kopi heraf vedhæftes. Det fremgår heraf, at der i et regulativ skal stilles faste krav til vandløbets skikkelse, det vil sige, at der skal være faste angivelser for bundbredde, bundkote og skråningsanlæg eller til vandløbets vandføringsevne. Dette krav opfylder regulativet for ”Tudserenden” ikke. Det bevirker, at regulativet ikke sikrer en bestemt afvandingstilstand, som der ellers er krav om. Det er derfor heller ikke muligt at sikre og efterfølgende at kontrollere, at det fremlagte forslag til reguleringsprojekt ikke vil medføre en forringelse af afvandingstilstanden.


Det er vores opfattelse, at regulativet først bør lovliggøres ved at der fastlægges bindende dimensioner eller en bindende vandføringsevne for vandløbet. Det vil kræve, at vandløbet opmåles, og at regulativet for vandløbet herefter ændres ved den procedure, der er foreskrevet herfor. Når der så er fastlagt en bestemt skikkelse for vandløbet, kan den ønskede regulering foretages således, at dimensionerne fastholdes, men således, at der er udlagt sten og gydegrus m.v. under overholdelse af dimensionerne. Det bemærkes, at opmålingen bør foretages i et vedligeholdt vandløb.


Detaljerede bemærkninger til projektforslaget

Etableringen af de to sandfang kan kun støttes, da det er en fordel både for den løbende vedligeholdelse og for miljøet i vandløbet. Det er positivt når det på side 6, nederst, er anført, at der inden udlægning af variationsskabende sten foretages afgravning af blød bund og sand for at sikre, at der ikke sker forringelse af afvandingen. Hertil bemærkes dog, at afgravning af blød bund og sand formodentlig skulle have været udført alligevel som et led i den løbende vedligeholdelse. Derfor vil udlægningen af sten kunne indebære en afvandingsmæssig forringelse, medmindre der opgraves materiale i et sådant omfang, at der er plads til disse sten samtidig med, at regulativdimensionerne i sin helhed er overholdt, jævnfør ovenstående bemærkninger. Projektet bør justeres, så dette fremgår.


På betydelige strækninger foreslås udlagt gydegrus, og det fremgår ikke, at der inden udlægning foretages opgravning af tilsvarende mængder materiale, således at vandløbsprofilet ikke indsnævres. Det bør derfor kraftigt imødegås, at der udlægges gydegrus, uden at profilet forudgående er udvidet tilsvarende, så profilet ikke indsnævres ved udlægningen. Det skal fremhæves, at der ikke alene skal være tale om opgravning af sand og slam, som alligevel skulle have været fjernet som led i den almindelige vedligeholdelse, men om materiale uden for det lovlige profil.


På side 3 anføres det, at der etableres en jordvold/dæmning nogle meter, hvorved vandstanden hæves op i røret. Det vil formodentlig ikke have reelle afvandingsmæssige konsekvenser. Det anføres videre, at der umiddelbart nedstrøms denne stenvold udlægges gydegrus, der hæver bunden. Det er ikke anført i hvilken længde, det sker. Det må afklares i hvilken længde det sker, og det bør være så kort som muligt af hensyn til afvandingsinteressen. I afsnittet om konsekvenser anføres, at der ikke vil være negative konsekvenser for de afvandingsmæssige interesser på grund af gode faldforhold og bækkens placering langt under markniveau. Hertil anføres, at der ikke alene skal ses på arealerne tæt ved vandløbet. Det må også vurderes om fjernere beliggende arealer kan opnå tilstrækkelig afvandingsdybde.


I første afsnit på side 4 anføres det, at der udlægges gydegrus i hele bækkens bredde nedstrøms sandfanget og lidt senere anføres det, at gydegruset udlægges i et lag på 30 cm´s tykkelse. Det må nødvendigvis føre til en hævning af vandstanden i det pågældende område. Som nævnt ovenstående skal det her anføres, at gydegrus alene må udlægges efter opgravning af tilsvarende mængder materiale uden for det lovlige vandløbsprofil, så hverken bunden eller vandstanden hæves.


Derefter anføres det i forslaget, at det opgravede materiale udjævnes på den pågældende matrikel, hvor sandfanget er etableret. Hvis det er privatejet jord, vil der være grundlag for at kræve erstatning for tab der følger heraf.


I afsnittet om konsekvenser anføres det, at bækkens fysiske forhold øges ved udlægning af gydegrus. Denne tekst er uforståelig. Her menes muligvis, at de miljømæssige forhold forbedres. Hvis det er tilfældet, er det det, der bør anføres. Det anføres, at gydegrus kun udlægges, hvor faldforholdene er til det. Det er uklart, hvad der forstås ved, at faldforholdene er til det. Det anføres senere i forslaget, at betingelsen vil være opfyldt, hvis faldet er på mindst 4 promille. Dette indebærer imidlertid ingen sikring af afvandingsforholdene, da det er et spørgsmål om, hvorvidt der sker en hævning af vandstanden i forhold til den lovlige situation i vandløbet. Det bemærkes generelt, at der ikke ses at være nogen grund til ikke at sikre afvandingsforholdene i vandløbet ved at opgrave mængder svarende til de mængder af gydegrus, der ønskes nedlagt i vandløbet.


Det anføres midt på side 4, at de afvandingsmæssige interesser derfor ikke vil blive påvirket væsentligt i forhold til den afvanding, som regulativet foreskriver. Denne sætning giver ingen mening, idet regulativet som nævnt ovenstående ikke foreskriver en bestemt afvanding, da regulativet ikke overholder lovens bestemmelser. Den her kritiserede formulering anvendes flere steder i den følgende del af forslaget. Det er således tilfældet både øverst og nederst på side 5.


På side 5 anføres det, at der på strækningen nedstrøms det nederste sandfang skal foretages en indsnævring af vandløbsbunden som foreskrevet i regulativet. Uden konkret kendskab til bundbredden er det vanskeligt at vurdere denne del af forslaget. En indsnævring vil betyde en forringet vandføringsevne og dermed en forhøjet vandstand i forhold til situationen i dag. En sådan indsnævring, som lodsejerne formodentlig har indrettet sig på, bør ikke gennemføres før der er foretaget en nærmere vurdering af betydningen heraf. Det bemærkes, at fraværet af en regulativfastlagt bundkote bevirker, at det ikke kan fastlægges konkret i hvilket niveau, vandløbet skal have den anførte bredde.

Flere steder i projektbeskrivelsen anføres det, at vandløbet er beliggende så og så meget under markniveau, og at de afvandingsmæssige interesser derfor ikke vil blive påvirket væsentligt. Det er tilfældet midt på side 4 og midt på side 6. På det sidstnævnte sted er der tale om 1 meter. Hertil anføres, at drændybden ofte vil være 1,25 m, og at der muligvis ved fjernere liggende arealer kan være lave partier, der skal drænes med et vist fald til vandløbet, hvorved vandløbets dybde under terræn ikke giver sikkerhed for en tilstrækkelig afvanding. Her skal der henvises til, at lauget ikke er bekendt med terrænforholdene på stedet, så der er her tale om en generel bemærkning.


Med hensyn til sagens behandling skal det anføres, at det fremgår af projektet at der er tale om en reguleringssag. Det følger derfor af bekendtgørelsen om vandløbsregulering- og restaurering m.v., § 19, stk. 2, at en godkendelse af et projekt skal indeholde endelig afgørelse om eventuelle økonomiske spørgsmål, om arealerhvervelse og rådighedsindskrænkninger samt om erstatning for disse. Det vil sige, at eventuelle erstatninger for skader i forbindelse med anlægsarbejdet, herunder udlægning af opgravet materiale og eventuelle afvandingsmæssige forringelser skal være afgjort inden kommunen kan godkende projektet. Hvis ikke der kan opnås enighed om erstatninger m.v., skal disse spørgsmål behandles ved taksationsmyndighederne, inden kommunen træffer afgørelse.


Vi finder det afgørende for succes med disse projekter, at alle forhold er undersøgt til bunds således at der opstår færrest mulige udfordringer undervejs eller efterfølgende og betragter derfor også flere at nævnte forhold som opfordring til forbedring af forarbejdet af lignende projekter fremadrettet.


Med venlig hilsen

Langeland Vandlaug

På bestyrelsens vegne



Erik Pilegaard Petersen

Formand


Langeland Vandløbslaug - Formand Erik Pilegaard Petersen - tlf. 20 32 57 31 - aepilegaard@gmail.com