Langeland Kommune13/7-2013
Infrastruktur
Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
Att. Anne Jensen
Sagsid. 11/13903 ”Tudserenden”
Bemærkninger til svar fra Langeland Kommune af 6. juni 2013 til vandløbslaug vedrørende høringssvar til reguleringsprojekt i Tudserenden
Det er meget positivt, når kommunen anfører, at den går ind i projektet med forventning om, at projektet ikke vil ændre de afvandingsmæssige interesser, som lodsejerne har, eller på nogen måde vil være til gene for landbrugerne. På den baggrund må der være enighed om det overordnede grundlag for behandling af sagen. Opgaven er imidlertid at sikre, at denne grundlæggende forudsætning så også opfyldes, og det kan kun ske ved at sikre, at projektet ikke medfører nogen stigning i vandstanden i vandløbet, eller at en sådan stigning kun sker på strækninger, hvor det er uden betydning for arealerne. Projektet må endvidere ikke medføre et afvandingsmæssigt set dårligere udgangspunkt for den nødvendige revision af regulativet for vandløbet, hvis projektet mod lodsejernes ønske søges fremmet inden regulativet revideres.
Vedrørende regulativer
Det er positivt, at kommunen også gerne ser, at regulativet snarest revideres, men ”uheldigt”, at der ikke før senere er økonomiske midler til opgaven. En naturlig konsekvens heraf kunne være, at projektet så må afvente, at der bliver midler til rådighed for opgaven.
Kommunen anfører, at der ikke i bekendtgørelsen er specifikke krav til skikkelsesbestemmelser, og at det forhold, at kommunens eksisterende regulativer ikke er meget detaljerede i forhold til bundkoter m.m., ikke gør dem ulovlige. Det er korrekt, at der ikke i regulativbekendtgørelsen er anført nogen præcis definition af, hvorledes en skikkelse skal beskrives. Det fremgår imidlertid af forarbejderne til vandløbsloven, hvor der i forslaget til vandløbsloven blandt andet står følgende i bemærkningerne til § 12: ”Hidtil er afledningen af vand i de offentlige vandløb blevet sikret bl.a. gennem fastsættelse af en skikkelse, dvs. faste angivelser for bundbredde, bundkote og skråningsanlæg.” Der er således ikke tvivl om, hvad der i vandløbsloven forstås ved beskrivelse af en skikkelse. Det betyder, at en beskrivelse af en skikkelse uden angivelse af blandt andet bundkoter ikke bare er ”ikke meget detaljeret”, men at den ikke opfylder lovens krav til beskrivelsen af en skikkelse.
Kommunen skriver, at regulativet for ”Tudserenden” trods alt har eksisteret i 16 år uden at have givet anledning til klager fra lodsejere over kommunens vedligeholdelse af vandløbet, og kommunen anfører, at den ikke kan forstå lodsejernes krav om, at regulativerne skal lovliggøres inden en regulering gennemføres. Hertil anføres, at det naturligvis er meget positivt, at vandløbsvedligeholdelsen ikke har givet anledning til klager. Det forhold, at der nu ønskes gennemført en reguleringssag har imidlertid naturligt bevirket, at lodsejerne bliver nødt til at tage stilling til det fremlagte projekt, og dermed også de formelle forhold i relation til vandløbet. Herved bliver lodsejerne opmærksomme på, at regulativet ikke opfylder de gældende krav. Det skal ikke forstås således, at lodsejerne alene lægger vægt på formalia, men når projektet ifølge forslaget indeholder tiltag med udlægning af gydegrus m.v., der vil hæve bunden, bliver det relevant at vide fra hvilket niveau til hvilket niveau. Det fører så til et behov for at kende udgangspunktet.
Det er flere steder i projektforslaget anført, at de afvandingsmæssige interesser ikke vil blive påvirket væsentligt. Det rejser naturligvis spørgsmålet om, hvad der forstås ved ”væsentligt”. Det skal i den forbindelse påpeges, at enhver hævning af grundvandstanden, så der ikke længere er fuld drændybde på omkring 1,25 meter, vil indebære en forringelse. Endvidere vil selv en meget begrænset vandstandsstigning kunne medføre, at drænudløb skifter fra overvejende at have frit udløb til overvejende at have dykket udløb med mulige væsentlige følger for selvrensningsevnen og dermed funktionen i forhold til større drænede områder. Den betydelige usikkerhed ved en formulering om, at der ikke vil blive tale om en væsentlig påvirkning vil blive fjernet, hvis der i et regulativ gives en entydig beskrivelse af skikkelsen, og det af reguleringsforslaget fremgår, om denne beskrivelse af skikkelsen skal ændres eller fastholdes.
Uden en sådan entydig beskrivelse forud for vedtagelse af reguleringsprojektet vil lodsejerne kunne risikere at opleve et forløb, hvor der udlægges gydegrus oven på materiale, der burde have været oprenset som led i almindelig vedligeholdelse med efterfølgende opmåling og fastholdelse af denne nye skikkelse i et revideret regulativ. Det ønsker de naturligvis ikke.
Hvis reguleringsprojektet betragtes særskilt, vil det ikke være muligt efterfølgende at kontrollere, om projektet er gennemført som tiltænkt, hvis der ikke er et fastlagt udgangspunkt i form af et regulativ med en beskrivelse af skikkelsen. Omfanget af ændringer vil nemlig ikke efterfølgende kunne kontrolleres, hvis ikke udgangspunktet er kendt.
Vedrørende etablering af sandfang
Kommunen anfører, at bredejere ifølge vandløbslovens § 28 skal kunne tåle opgravningsmateriale langs med vandløbet uden erstatning for dette. Ifølge vandløbslovens § 28 skal bredejere og brugere af tilstødende ejendomme tåle, at fornødent vedligeholdelsesarbejde udføres, og fyld, afskåret grøde og andet, der fremkommer ved sædvanlig vedligeholdelse, skal den, der bruger de tilstødende ejendomme modtage og bortskaffe fra vandløbets bredder uden erstatning. Det er således alene materiale fra sædvanlig vedligeholdelse, som bredejere skal modtage uden erstatning. Det omfatter således ikke materiale fra et reguleringsprojekt, og det vil ikke omfatte materiale fra oprensning af et sandfang, da en sådan oprensning ikke kan betegnes som sædvanlig vedligeholdelse.
Vedrørende udlægning af gydegrus og sten
Kommunen skriver her, at udlægning af sten og grus skal ske, så det ikke får væsentlige konsekvenser for afvandingen, og senere skriver kommunen, at den vil udlægge grus og sten efter forholdene, og som beskrevet i projektet. Som anført ovenstående er det ikke præcist, hvad der forstås ved ”væsentlige konsekvenser”, eller hvad er forstås ved udlægning ”efter forholdene”. Udlægning som beskrevet i projektet vil visse steder medføre en hævning af vandstanden.
Kommunen anfører, at den vil opsætte skalapæle på udvalgte steder i vandløbet, så man løbende kan monitere vandstanden i vandløbet efter projektets gennemførelse. Det er naturligvis positivt, at der opsættes skalapæle, men det er vanskeligt at se, hvorledes aflæsninger af vandstande efter projektets gennemførelse skal anvendes praktisk. De skal i givet fald sammenholdes med størrelsen af vandføringen for at de kan bruges om udtryk for vandføringsevnen. I forhold til projektet skal de så sammenholdes med tilsvarende registreringer fra før gennemførelse af projektet. Først herefter kan det konstateres, om projektet har medført en forringelse af vandføringsevnen. Hvis det viser sig at være tilfældet, er situationen problematisk, idet en eventuel erstatning for forringet afvandingstilstand ville skulle have været fastsat inden projektet blev endeligt vedtaget af vandløbsmyndigheden. Det bemærkes, at kommunen ikke tilbyder en tilsvarende monitering i en periode før projektet gennemføres.
Med hensyn til det fremlagte projekt er der i realiteten ikke med kommunens svar af 6. juni 2013 givet nogen indrømmelser med hensyn til projektets gennemførelse. Det gælder med hensyn til udførelsen og omfanget af dette og med hensyn til præcisionen i beskrivelsen. Hvis det skal sikres, at der ikke sker nogen forringelse af vandføringsevnen, og hermed hævning af vandstanden som følge af projektet, må det ændres, så der først foretages sædvanlig vedligeholdelse på den omhandlede strækning, så sand og slam, der normalt oprenses ved sædvanlig vedligeholdelse, er fjernet. Herefter skal der graves ud i den faste bund i et omfang, så der bliver plads til de mængder af sten og grus, som ifølge projektet ønskes tilført til vandløbet. Dette kan muligvis undlades på strækninger, hvor der er sikkerhed for, at en hævning af vandstanden vil kunne ske uden gene for afvandingen af de marker, der ligger i oplandet til vandløbet. Hvis dette ikke følges, vil projektets følger for vandstanden skulle opgøres. Det vil sige, at følgerne af den indsnævring af vandløbsprofilet, der følger af udlægning af gydegrus og sten i et vedligeholdt vandløb, skal beregnes, så det bliver muligt at opgøre erstatningen for tab som følge af hævet vandstand. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne herom, skal spørgsmålet indbringes for taksationskommissionen til afgørelse inden kommunen kan vedtage projektet endeligt, jf. reguleringsbekendtgørelsens § 19, stk. 2.
Skulle ovennævnte give anledning til spørgsmål står vi naturligvis til rådighed for yderligere.
På vegne af bestyrelsen for Langeland Vandlaug.
Erik Pilegård