Mandag den 3. februar 2014.
Sidste år indledte jeg min beretning med at fortælle om Langeland Kommunes reguleringsprojekt vedrørende Tudserenden, der kort før Langeland Vandløbslaugs stiftelse, var sendt i høring og at vores kasserer Niels Grønnegaard indgav Langeland Vandløbslaugs høringssvar herpå.
Efter sidste års generalforsamling har vandlauget indgivet yderligere 2 høringssvar på Tudserenden med hjælp fra landskonsulent Sten W. Laursen, Videncenter for Landbrug.
I det første høringssvar lagde vi stor vægt på at få lavet et nyt vandløbsregulativ vedrørende Tudserenden for at sikre, at der var faste krav til vandløbets skikkelse. Det vil sige, at der skal være faste angivelser for bundbredde, bundkote og skråningsanlæg eller til vandløbets vandføringsevne. Dette krav mener vi ikke regulativet for ”Tudserenden” opfylder. Det bevirker, at regulativet ikke sikrer en bestemt afvandingstilstand, som der ellers er krav om. Det var og er derfor heller ikke muligt at sikre og efterfølgende at kontrollere, om det fremlagte forslag til reguleringsprojekt vil medføre en forringelse af afvandingstilstanden.
Det var laugets opfattelse, at regulativet først burde lovliggøres ved at der fastlægges bindende dimensioner eller en bindende vandføringsevne for vandløbet. Det vil kræve, at vandløbet opmåles og at regulativet for vandløbet herefter ændres ved den procedure, der er foreskrevet herfor. Når der så er fastlagt en bestemt skikkelse for vandløbet, kan den ønskede regulering foretages således, at dimensionerne fastholdes og overholdes, også efter at der er udlagt sten og gydegrus m.v.
Vi havde også nogle bemærkninger vedrørende etablering og tømning af sandfang for de berørte lodsejere.
Vi fik svar fra kommunen at de ikke fandt vandløbsregulativet for Tudserenden ulovligt, selvom der i en bekendtgørelse fra 2007 for offentlige vandløb er beskrevet at et regulativ skal indeholde bestemmelser om skikkelse eller vandføringsevne. Kommunen fortsætter: Vi har kun skikkelsesregulativer i Langeland Kommune, og der er ingen specifikke krav om, hvad skikkelses bestemmelser skal indeholde i bekendtgørelsen. Det forhold, at vore eksisterende regulativer ikke er meget detaljerede i forhold til bundkoter m.m. gør dem ikke ulovlige.
Læser man vandløbsloven står der i § 27: Vandløbet skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres.
Det siger mig bare, at skal § 27 overholdes, så er det bydende nødvendigt at vide, hvad man skal overholde.
Alt i alt var vandlaugets tilgang til reguleringsprojektet vedrørende Tudserenden, at så meget som muligt skulle beskrives så udførligt som muligt, for at der i tvivlstilfælde var så lidt som muligt, at være i tvivl om.
I projekt beskrivelsen står bl.a. følgende sætning: Udlægning af gydegrus vil derfor ikke ændre vandafledningen i Tudserenden væsentligt. Jeg håber aldrig at nogen skal tage stilling til, hvad væsentligt er i dette tilfælde. For hvad den ene finder er væsentligt for ham, kan jo være uvæsentlig for en anden.
Den 26-8-2013 blev projektet godkendt af kommunen og sendt i 4 ugers høring. Vi så os i vandlauget ikke i stand til at komme længere i sagen og afstod fra at bruge flere resurser på den. Projektet blev senere godkendt af kommunalbestyrelsen og sat i værk i løbet af efteråret. Lad os håbe det bedste for såvel lodsejere som ørreder.
I løbet af året har vi haft i alt 6 andre vandløbssager tilsendt fra kommunen som høringsberettiget. Det har drejet sig om rørlægning af render og omlægning af vandløb. Vandlauget har ikke haft nogle indvindinger mod det ansøgte i nogle af disse sager.
Den 27. august holdt Vandlauget i samarbejde med Centrovice et møde angående de aktuelle vandplaner i høring. Vi mødtes hos gdr. Jesper Navne ”Sønderskovgård” og kørte herfra ned til Fladmose-Hellevad renden, der efter de foreliggende vandplaner skal have det man kalder ”ændret vedligehold”. Ændret vedligeholdelse kan i princippet betyde både ændret teknik og reduktion/ophør i grødeskæringen. I praksis regnes der imidlertid med en årlig millionbesparelse på vedligeholdelsesudgifterne – hvilket i virkelighedens verden kun kan opnås ved at reducere vedligeholdelsen.
Om det indebærer dette, er jeg ikke klar over, men vi har heldigvis sagkundskaben til stede i aften, så det er jo bare med at få spurgt.
Proceduren angående afgivelse af høringssvar blev også gennemgået. 25 af vore medlemmer deltog. Det er rigtig rart med god opbakning når vi arrangerer noget og tak til dig Jesper for at lægge ejendom til.
Sidst i september var vandlauget inviteret til at deltage i Fællesforeningen for Sommerhusejere på Langelands generalforsamling, for at fortælle om vandlaugets formål og virke. Jeg kunne desværre ikke den dag, men Niels Grønnegaard deltog, og han havde, som jeg her fået det refereret, en god dialog med Fællesforeningen. Vi har da også efterfølgende fået en grundejerforening mere som medlem.
Midt i december var vandlauget inviteret til møde med kommunen for at blive orienteret om 2. generations vandplaner og den vandløbsindsats som forventes planlagt i 2014. Vi blev ligeledes orienteret om det grønne råd i kommunen og opfordret til at søge om deltagelse i dette. Vi har efterfølgende sendt en anmodning om deltagelse og har her den 29.-1. fået afslag uden nogen begrundelse. Det tager vi naturligvis med ærgrelse til efterretning.
Vi blev også orienteret om den kommende revision af vandløbsregulativerne for de offentlige vandløb i kommunen. Det var jo netop et opdateret vandløbsregulativ for Tudserendet der var ønsket fra vandlauget side fra begyndelsen, for at have noget så sikkert som muligt at gå ud fra. Her er det meget vigtigt at I er overordentlig opmærksomme kære medlemmer, hvis jeres ejendom støder op til de vandløb, der skal laves nye regulativer for, at I får gennemset dem for fejl og mangler.
Endelig havde vi en snak omkring fremtidige vandløbsregulering- og restaureringsprojekter i kommunen, med udgangspunkt i projektet omkring Tudserenden, hvor kommunen havde modtaget divergerende meldinger fra lodsejere og vandlauget. Her er noget vi i vandlauget efterfølgende må få snakket om og få koordineret bedre med de berørte lodsejere.
I ugen op til vandlaugets generalforsamling sidste år skete der det, at Kammeradvokaten og dermed staten erkendte, at de havde tabt den første sag, der drejer sig om procedure (altså tidsfrister for høringssvar) angående vandplaner, til Landbrug & Fødevarer. Landbrug og Fødevarer havde også anlagt sag angående vandplanernes faglige indhold, men dette sagsanlæg bortfaldt, da man havde vundet den første sag.
Derfor skulle vandplanerne i ny høring og den 23. december kl.12.00 skulle høringssvar angående de aktuelle vandplaner være indsendt. Vi indsendte også denne gang høringssvar med hjælp fra Centrovice. Jeg vil ikke gennemgå vores høringssvar her. I kan finde det på vores hjemmeside sammen med de øvrige høringssvar vi har afgivet, men vil dog lige nævne, at vi har koncentreret os om blødbundsvandløb, kloakering i det åbne land og den øgede brug af efterafgrøder.
Jeg kan lige så godt indrømme, at jeg aner ikke hvor hele dette vandløbs cirkus havner. For selv om der er kommet nye koste til og ryddet noget op i Haraldsgade og der fra regeringens side tales meget om vækst og flere arbejdspladser, gennem en mere smidig miljøvurdering og regulering, så kan jeg ikke få øje på, at der er sket noget på disse områder. Mindre tale og mere handling ville være prisværdig.
I vil senere af Langeland Kommunes medarbejdere som er med her i aften, få fortalt om det nyeste tiltag vedrørende vandplanlægning, idet der i vore kommuner skal nedsættes lokale vandråd, for som det hedder sig, mere og bedre borger- inddragelse i beslutningerne.
Det lyder meget smukt når man samtidig skal erindre sig at den netop afgåede miljøminister Ida Auken havde som ønske at indskrænke klageadgangen for lodsejerne. Det kom hun dog mig bekendt ikke igennem med.
Desværre ligner det mest af alt en bunden opgave kommunerne er blevet pålagt hvad angår vandløbsindsatsen og som Miljøministeriet efterfølgende skal godkende og sluttelig kan overroole, hvis den ikke finder indsatsen tilstrækkelig.
For godt og vel et års tid siden svarede den netop afgåede miljøminister Ida Auken på et åbent samråd i folketinget på et spørgsmål fra Henrik Høegh, at selv om Naturstyrelsen har fremlagt vandplaner, hvor grødeskæring og vandløbsvedligeholdelse skal ændres på mange tusinde kilometer vandløb og hvor det over for kommunerne fremstår som en bunden opgave, så er det kommunernes ansvar, sagde ministeren, at vurdere om det er økonomisk forsvarligt og tillige om det er til gavn for miljøet at foretage disse ændringer.
Jeg håber sandelig at ministerens daværende svar stadig er gældende.
Det drejer sig kort og godt om at have fuld fokus på - gennem ordentlig afvanding –
at sikre vore værdier !
Det vil i øvrigt her være på sin plads at nævne, at de tilbagemeldinger, jeg har fået vedrørende kommunens oprensning af vandløbene her på øen igen i år, er ganske positive.
Det glæder os meget og bekræfter, at vi således er enige om at arbejde for at sikre værdier under hensyntagen til miljø og hydrologi.
Vand kan jo som bekendt ikke løbe opad og derfor er nødvendig afvanding vigtig i vores arbejde for at sikre værdier.
Men troen og håbet på mere fornuft i en revideret vandhandleplan, har man da lov at have.
Man smider da forhåbentlig ikke en af grundstenene for at opretholde vores velfærdssamfund ud med skyllevandet.
Det var lidt ude fra den store verden og jeg vil herefter fortælle kort om vores vandlaug.
Ved årsskiftet var vi 99 medlemmer og jeg håber, at I alle vil gå hjem og skaffe et nyt medlem, sådan at vi er over 150 medlemmer, når vi mødes til generalforsamling næste år.
Jeg er meget glad for at vi har fået så stor en opbakning fra de langelandske lodsejere, for uden jeres opbakning er Langeland Vandløbslaug ingenting.
I er vores øjne og øre ude i felten, og er der noget, som vi i bestyrelsen kan være behjælpelige med, vil vi forsøge efter bedste evne.
Jeg kan da også lige fortælle at vi er det næststørste af de 9 fynske vandlaug.
Den 1. januar 2013 meldte vi os ind i Danske Vandløb.
Det er en landsdækkende paraplyorganisation, der er stiftet med det formål, at sikre lodsejeres økonomiske og anvendelsesmæssige værdier i forbindelse med vandløb. Foreningen er blevet optaget som høringsberettiget organisation i forbindelse med Miljøministeriets og Naturstyrelsens arbejde med lovgivning om vandløb. Ved Danske Vandløbs første ordinære generalforsamling der blev afholdt hos Centrovice i Vissenbjerg, blev Jan Hjeds valgt til bestyrelsen med Torben Bang som suppleant.
Jeg vil opfordre jer til at følge med på Danske Vandløbs hjemmeside. De udsender jævnligt et nyhedsbrev som ofte er ganske informativt.
Jeg vil slutte beretningen med at takke vore lokale medier for god dækning i forbindelse med laugets virke.
I har tydeligvis forstået, at vores formål er; at sikre værdier uanset om det er alm. landbrugsjord eller hele sommerhusområder, som berøres af konsekvenser i forbindelse med ændret eller mangelfuld afvanding.
Tak til bestyrelsen for et rigtigt godt samarbejde og nogle spændende bestyrelsesmøder.
Og sidst - men ikke mindst, tak til jer medlemmer, for uden jer var lauget som sagt ingenting.