ved Langeland Vandløbslaugs ordinære generalforsamling mandag den 6. februar 2017.
Jeg vil indlede denne beretning med at fortælle lidt om hvad der er sket på landsplan vedrørende vandløbssager.
Den 1-7-2016 trådte vandområdeplanerne 2015-2021 i kraft med, som I kan regne ud, 1½ års forsinkelse.
De har været længe undervejs – over et halvt år forsinket i sidste omgang.
Danske Vandløb opfordrer medlemmerne til at sætte sig ind i planerne og følge med i det fremadrettede arbejde, med stor focus på følgende fire områder;
1.Udpegning af vandløb der skal indgå i vandområdeplanerne, med baggrund i Vandrådenes indstilling.
2.Grødeskæring/oprensning af vandløb.
3.Revision af vandløbsregulativer.
4.Klimatilpasning.
Angående Vandrådene.
Snart indkaldes vandrådene til arbejde igen. Aftaleteksten er: ’Aftaleparterne er enige om, at alle vandløb i det foreliggende udkast til vandområdeplaner med et opland under 10 km2 (ca. 10.000 km) skal vurderes på baggrund af opdaterede faglige kriterier for, hvornår vandløb er flade, smalle og gravede eller har begrænset økologisk potentiale og derfor ikke bør indgå i vandområdeplanerne. Desuden foretages en udpegning af vandløb som kunstige og stærkt modificerede på baggrund af foreliggende viden.
Vandrådene får herefter til opgave ud fra deres lokale viden at melde tilbage, om de er enige i, at den opdaterede afgrænsning af vandløb (vandløbene omfattet af vandområdeplanerne) stemmer med de opstillede kriterier. Vandrådene kan desuden kvalificere udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandløb.
På baggrund af vandrådenes tilbagemelding foretager Miljø- og Fødevareministeriet en endelig faglig kvalificering, således at de vandløb, der ikke lever op til kriterierne, fjernes fra vandområdeplanerne, mens de andre beholdes, ligesom udpegningen af vandløb som kunstige og stærkt modificerede tilrettes.
Danske Vandløb har igen det mål at deltage aktivt i så mange af vandrådene som muligt for at gøre vores indflydelse gældende.
Det vil ske med en positiv og konstruktiv tilgang med fokus på en evt. indsats i de gode vandløb med masser af fald og fokus på at tilgodese afvanding i de flade vandløb uden miljømæssigt potentiale.
En meget vigtig opgave bliver at se på, hvilke vandløb der rent faktisk er naturlige, og hvilke der er kunstige eller stærkt modificerede.
Denne gang er det altså nævnt som en helt afgørende opgave.
Det er meget vigtigt at alle der kommer med i vandrådene, er helt klar på opgaven her. Danske Vandløb ser frem til at medvirke i dette arbejde og vil naturligvis stille materiale til rådighed (på hjemmesiden) til de af vores medlemmer der også måtte få en plads i vandrådene. Det er vigtigt at engagere sig lokalt i det omfang, det er muligt.
Her i området er det Svendborg Kommune der er sekretariats kommune, og vi har fra Vandlaugets side bedt om at blive indstillet af Langeland Kommune til at deltage i Vandrådets arbejde.
Angående grødeskæring/oprensning af vandløb.
I november måned 2015 bestilte Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen ”Faglig udredning om grødeskæring i vandløb”
Her et kort uddrag af Danske Vandløbs 12 sider lange høringssvar. DV fik 8 dage til at sætte sig ind i og udfærdige et høringsvar på en 108 sider lang rapport. En uansvarlig tidshorisont som blot bekræfter ensidig holdning til høringen.
Det er åbenlyst, at Miljø- og Fødevareministeriets hensigt med udredningen har været, at der udarbejdes anbefalinger til, hvordan grødeskæring skal praktiseres, således at effektiv og velfungerende afvanding i høj grad tilgodeses, jf. opdraget fra Miljø- og Fødevareministeriet, hvor det af ministeriets kommissorium for arbejdet fremgår (citat):
”Effektiv og velfungerende afvanding med sikring af vandspejlsforhold UNDER drænniveau er helt essentiel for plantedyrkning og dermed for landbrugets konkurrenceevne”
- samt ”Regeringen lægger vægt på at sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor i vækst” og ”Miljø- og Fødevareministeriet har besluttet, at der på baggrund af gældende lovgivning udarbejdes en vejledning om grødeskæring, hvor formålet er at sikre en effektiv og velfungerende afvanding”
- samt ”Forskergruppens opgave bliver at udarbejde en faglig rapport om grødeskæring med anbefalinger til, hvordan vandløb inden for gældende lovgivning kan vedligeholdes på en måde, så effektiv og velfungerende afvanding så vidt muligt sikres” (Citat slut)
I det lys forekommer det helt forkert, at udredningen i sammenfatning og konklusion helt forbigår at svare på opdraget, og derimod stort set udelukkende drejer sig om, hvordan hensyn til miljøet kan tilgodeses, med anbefalinger om, dels (citat): ”at undlade at slå grøde”, dels (citat): ”at begrænse både antallet af grødeskæringer og omfanget af grødeskæringen”.
Dette fokus er så meget mere besynderligt, al den stund grødeskæring jo ikke foretages for at udvise hensyn til miljøet.
Grødeskæring har alene et formål om at sikre afvandings-forholdene. I følge udredningen medfører reduktion af omfanget af grødeskæring eller ændring af grødeskæringsmetode fra skæring i fuld bredde til f.eks. skæring af grøde i en strømrende som hovedregel, at vandføringsevnen reduceres, dels fordi ændringen på sigt medfører en indsnævring af vandløbsprofilet, dels på grund af øget ru hed (lavere Manningtal) som følge af tilstedeværelsen af mere grøde. Det fremgår i overensstemmelse hermed af udredningen, at (citat): ”der er dokumenteret en nedgang i vandføringsevne for en del vandløb fra 1976 og frem”. Citat slut.
Tydeligere kan det vel ikke siges, at der er behov for handling. DV bliver ikke arbejdsløs foreløbig !!
Revision af vandløbsregulativer
Mange regulativer for vandløb skulle have været revideret for længe siden og vandplanernes krav om restaurering vil give anledning til revision af regulativer, så der forventes en del opgaver med revision af vandløbsregulativer i den kommende tid.
Derfor gives i det følgende en forholdsvis kortfattet beskrivelse af de procedureregler, der skal følges ved en revision, og en beskrivelse af forhold, som det er relevant at påse i forbindelse med revisionen.
Krav om redegørelse
Når vandløbsmyndigheden skal udarbejde et forslag til et regulativ, skal den også udarbejde en redegørelse for grundlaget for og konsekvenser af forslaget. Den redegørelse skal senere optages som et bilag til regulativet. Dette gælder også, hvis der er tale om en ændring af et regulativ eller et tillæg til dette. Desværre er der en del eksempler på, at redegørelsen for konsekvenserne er meget kortfattet. Det anbefales, at der forsøges lagt mest mulig vægt på, at denne del af redegørelsen bliver så korrekt som muligt, da det har stor betydning at få belyst eventuelle følger af ændringer i regulativet. Eksempelvis om afvandingstilstanden kan forventes ændret. Her bør der være en belysning af ændringer både i forhold til vandløbets faktiske og regulativmæssige tilstand, hvis de ikke er sammenfaldende.
Krav til indhold
Der er en række krav til indholdet i et regulativ. Det skal indeholde følgende:
- En tydelig betegnelse
- Oplysning om målsætningen for vandløbet
- Oplysning om anlæg beliggende ved og i vandløbet
- Et kort, der viser vandløbets beliggenhed og identifikation af de enkelte stationeringer
Meget mere vedrørende revision af vandløbsregulativer kan findes på DV`s hjemmeside.
Vedrørende klimatilpasning siger DV følgene med baggrund i nogle af de emner der er nedfældet i rapporten fra Natur- og Landbrugskommissionen, hvor der b.la. står:
”Vandløbsloven skal revideres med henblik på at sikre en tidssvarende og sammenhængende forvaltning af vandløbene ud fra miljøhensyn, naturværdier, klimatilpasning og af-vandingsinteresser”.
Det er jo netop det, vi hele tiden har sagt, at man sagtens kan sikre en god og klima-tilpasset afvanding samtidig med god natur og biodiversitet.
Af tal fra DMI kan vi også se, at nedbøren er steget fra ca. 650 mm i 1940 til i dag ca. 750 mm om året. Alt efter, hvor man bor henne i landet betyder det, at vandafledningen skal være helt op til dobbelt så stor nogle steder i 2050! Og det er ikke bare landbruget, der har problemer med den megen overskudsnedbør, der skal bortledes.
Fra 2006 til 2014 er der i gennemsnit udbetalt mere end 2 mia. kr. til dækning af oversvømmelses-skader på bygninger og løsøre om året.
Derfor:
Klimaændringerne kræver en ændret og opdateret vandløbslov som fremtidssikrer afvanding.
Klimasikring af 3. generation af vandplaner fra 2021 til 2027 kræver udvikling af love og bekendtgørelser, såvel som udvikling af vejledninger og nationale retningslinjer for arbejdet.
Bedre afvanding er til fordel for både produktion, klima og miljø!
Dette var en kort gennemgang af de opgaver DV har beskæftiget sig med det sidste år.
Jeg vil herefter fortælle lidt fra Danske Vandløbs generalforsamling der blev afholdt hos Centrovice i Vissenbjerg den 2. marts.
Afgående formand, Torben Heisel kom i sin beretning ind på problematikken der var vedr. de nordjyske vandaflednings problemer i foråret 2015. Gennemgik den efterfølgende kontrovers der fulgte med den daværende miljøminister Kirsten Brosbøl.
Der fik DV bevist sin nødvendighed, samt en total uvidende minister.
Han påpegede også vigtigheden af, at vi ude i vandløbslaugene er opmærksomme på de stigende offentlige urbane arealer såsom parkeringspladser industrigrunde mm. øger vandtrykket på nuværende vandløb.
Dette er en statslig/kommunal opgave.
MEN, hvis vi ikke gør opmærksom på problematikken, står lods/grundejerne med den efterfølgende regning.
Der var god opbakning på generalforsamlingen, også fra sommerhusejere.
Torsten Jacobsen DHI var i sit indlæg inde på de fremtidige klimaudfordringer, samt udviklingen af et varslingssystem online. "Gudenå modellen" (Via Silkeborg kommunes hjemmeside)
Peter Kaarup fra Naturstyrelsen informerede om de målestationer der bliver installeret i de større vandafledningsveje.
Torben Heisel har valgt at stoppe som formand.
På et efterfølgende bestyrelsesmøde blev
Helge Danneskiold-Samsøe fra Øllingsø på Lolland valgt som formand.
Til næstformand blev Ib W. Jensen, formand for Fynsk Familielandbrug valgt.
Foreningen har i dag ca. 13.000 medlemmer.
Jeg vil opfordre jer til at følge med på Danske Vandløbs hjemmeside. De udsender jævnligt et nyhedsbrev som ofte er ganske informativt.
Jeg vil herefter vende blikket mod hvad der er sket lokalt i det forgangne år og kan konstatere at det er ret begrænset hvad vandlauget har været involveret i.
Kun to sager har vi været direkte inde over og det drejer sig om Piledybet ved Ristinge og Bregnemoseafløbet ved Rifbjerg.
Om Piledybet er at sige at i forbindelse med et Natura 2000 projekt
ønsker Langeland Kommune at regulere vandstanden i området for at genskabe mere naturlig hydrologi.
Gennemførsel af en sådan regulering kræver en godkendelse af vandløbsmyndigheden jf. vandløbsloven.
Formålet med projektet er at sikre Piledybets værdifulde og sjældne naturtyper. Hvas avne knippemose og rigkær er i dag truet af sommerudtørring.
Der er lavet en teknisk undersøgelse af vandstandsforholdene i området, og på baggrund heraf, er der udarbejdet et projekt.
Projektet indebærer, at der sættes et mindre stem i vandløbet, som
afvander Piledybet. Stemmet vil hæve vandstanden med 20cm. De vandstandsmæssige konsekvenser er beskrevet i en medfølgende rapport.
Sommerhus ejerne i området er med baggrund i deres erfaringer med hvor vådt, der kan være på deres grunde meget utrygge ved projektet og bad ved et møde afholdt med kommunen på åstedet, om yderligere opmålinger. Vandlauget deltog i dette møde.
I et høringssvar bad Vandlauget om at projektet indeholder en vandløbssag på renden der afvander Piledybet, for at pålægge de enkelte lodsejere at opretholde en optimal oprensning af denne.
Ved et senere møde på kommunekontoret blev de implicerede parter bl.a. enige om følgende:
Projektet har økonomi til at foretage en enkelt oprensning af afløbsrenden. Herefter orienterer vandløbsmyndigheden bredejerne til renden om deres pligt til at vedligeholde denne.
Midt november 2016 opsætter kommunen en række aflæsningspæle til brug for aflæsning af aktuelle vandstande. Formænd og deltagere til mødet orienteres om dato, og kan deltage i opsætningen.
Kommunen er indforstået med at et opsat stemmeværk i træ kan fjernes igen, såfremt at der er problemer med vandstanden for sommerhusejerne. Dette skrives ind, som en del af afgørelsen.
Det med en eventuel fjernelse af stemmet finder jeg overordentligt positivt, da ingen jo på forhånd, trods nok så mange målinger, kan vide hvad vandstandshævningen får af indflydelse på området.
Jeg vil håbe, at man med denne indrømmelse fra vandløbsmyndighedens side, kan få afsluttet projektet.
Om Bregnemoseafløbet vil jeg sige følgende:
Projektet har til formål at forbedre miljøtilstanden i vandløbet og handler om udlægning af gydegrus og sten i afløbet.
Såvel lodsejere, som Vandlaug har ingen indvendinger til det beskrevne projekt med kraftig understregning af beskrevne.
Da projektet skulle realiseres, kom man ikke fra start som beskrevet hvilket medførte, at det på nogle af lodsejernes foranledning blev indstillet.
Herefter kom Vandlauget med ind over og efter flere møder dels på åstedet, dels på kommunekontoret tror og håber jeg at projektet kan gennemføres.
Skulle jeg komme med en opfordring til kommunen med baggrund i forløbet vedrørende Bregnemoseafløbet skulle det være:
Sig hvad du vil gøre og gør hvad du siger !
Ikke mindre … ikke mere !!
Jeg fortalte tilbage i 2014 om at der ville komme en revision af vandløbsregulativerne for de offentlige vandløb i kommunen. De er aldrig blevet tilrettet efter kommunesammenlægningen. Senest kom det ikke til at ske på grund af, at en medarbejder sagde sin stilling op.
Dette er mig bekendt stadig ikke sat i værk og jeg tror vi kan få en opdatering angående dette senere i aften. Når dette arbejde engang er overstået og sendt i høring, er det meget vigtigt at I er overordentlig opmærksomme kære medlemmer.
Hvis jeres ejendom støder op til de vandløb, der skal laves nye regulativer for, så få dem gennemset for fejl og mangler og ikke mindst tænk klimatilpasning ind!
Skulle der ligeledes være nyt at høre om de vådområdeprojekter, der er i støbeskeen her på øen håber jeg at du lige tager det med også Tore.
Jeg skal til at slutte og det vil jeg gøre med følgende:
Husk til stadighed at det drejer sig kort og godt om at have fuld fokus på - gennem ordentlig afvanding via frit løbende dræn / rør –
at sikre vore værdier !
Det vil i øvrigt her være på sin plads at nævne, at de tilbagemeldinger, jeg har fået vedrørende kommunens oprensning af vandløbene her på øen igen i år, er ganske positive, samt at Vandlauget generelt har en god og positiv dialog med kommunen.
Det glæder os meget og bekræfter, at vi således er enige om at arbejde for at sikre værdier under hensyntagen til miljø og hydrologi.
Ved årsskiftet var vi ca. 90 medlemmer. Heriblandt flere grundejerforeninger.
Jeg er meget glad for at vi har fået så stor en opbakning fra de langelandske lodsejere, for uden jeres opbakning er Langeland Vandløbslaug ingenting.
I er vores øjne og øre ude i felten, og er der noget, som vi i bestyrelsen kan være behjælpelige med, vil vi forsøge efter bedste evne.
Tak til bestyrelsen for et rigtigt godt samarbejde og nogle spændende bestyrelsesmøder.
Og sidst - men ikke mindst, tak til jer medlemmer, for uden jer var lauget som sagt ingenting.