ved Langeland Vandløbslaugs ordinære generalforsamling mandag den 8. februar 2016.
Efter et meget roligt år for Langeland Vandløbslaug med hensyn til afgivelse af høringssvar, vil jeg indlede denne beretning med at fortælle lidt om hvad der er sket på landsplan vedrørende vandløbssager. Som I måske kan erindre, så var 2. generations vandområdeplaner, der løber i perioden 2015-2021 i høring i perioden 22. december 2014 til 23. juni 2015.
I forbindelse hermed skriver Landbrug & Fødevarer at de har foretaget en grundig og kritisk gennemgang af udkast til vandområdeplaner med tilhørende bekendtgørelser, baggrundsrapporter og andet relevant materiale. Det samlede høringssvar fylder ca. 140 sider, hvortil kommer omkring 30 bilag på tilsammen godt 700 sider.
I et kort notat sammenfatter L&F deres væsentligste ankepunkter og skriver følgende vedrørende vandløbene, som jo er det vi i vandlaugene hovedsageligt beskæftiger os med:
Vandplaner
I udkast til vandområdeplaner er der udelukkende lagt op til fysiske indsatser i vandløbene, hvortil der er sikret finansiering af omkostningerne. Det gælder både for planlægning, projektering, praktisk gennemførelse og erstatninger til lodsejere.
Det er positivt, at der ikke længere er lagt op til at anvende virkemidlet, ændret vandløbsvedligeholdelse. Alligevel er der problemer med fremgangsmåden på vandløbsområdet. Et af dem er selve udpegningen af vandløb; hvilke skal tages med i planerne – og dermed opfylde et ambitiøst miljømål – og hvordan skal de opdeles i grupperne naturlige, kunstige og stærkt modificerede?
Desuden er det meget problematisk, at der ikke er taget endelig stilling til, om retningslinjerne fra de eksisterende vandplaner vil blive videreført eller ej. De bindende retningslinjer slog fast, at vandløbsvedligeholdelse skal begrænses mest muligt – i direkte modstrid med den politiske aftale fra april 2014, der fastslog, at ændret vandløbsvedligeholdelse ikke længere skulle være en del af vandområdeplanerne.
I løbet af de forudgående høringer, er der sket en del justeringer på vandløbsområdet. Men de grundlæggende problemer er ikke løst:
Den danske fremgangsmåde betyder, at alt for mange vandløb tages med i planerne – 19.000 km i stedet for de ca. 10.000 km, der formentlig er det krævede iht. direktivet. Miseren er opstået, fordi man fra dansk side har valgt at medtage en række helt små grøfter og render, selv om det ikke er et krav fra EU’s side. På den front går Danmark enegang, idet vores naboer i Tyskland og Sverige – og de øvrige medlemsstater i øvrigt – følger direktivet og de tilhørende vejledninger, og nøjes med at tage vandløb med oplande større end 10 km2 med i planerne.
Desuden er alt for mange vandløb karakteriseret som værende naturlige, og skal af den årsag leve op til kravet om god økologisk tilstand. Undersøgelser af ældre kortmateriale fra omkring år 1800 har vist, at en lang række vandløb er kunstigt gravet i tiden før de såkaldte Høje Målebordsblade, der blev tegnet i tiden fra 1842 og frem til 1899. Naturstyrelsen har valgt at lade de Høje Målebordsblade være skillelinjen for, om et vandløb skal kaldes kunstigt eller ej. Vi mener, at det afgørende må være, om vandløbet rent faktisk er kunstigt gravet eller ej – en arbitrær dato er i den sammenhæng helt uinteressant!
Miljømålene er blevet væsentligt skærpet siden 1. generation af vandplaner. Nu skal der sikres god tilstand for både smådyr, planter og fisk, hvor det tidligere kun var smådyrene, der var opsat mål og indsatser for. Vandrammedirektivet opererer med one out – all out-princippet. Det betyder, at hvis bare én af de økologiske kvalitetselementer ikke har målopfyldelse, så er vandforekomsten ikke i god nok tilstand. Og det er typisk vanskeligere at sikre gode forhold for fisk og planter end for smådyr, så indsatsbehovet vil stige markant.
I henhold til Naturstyrelsens egne data er der kun kendskab til tilstanden for alle tre kvalitetselementer på godt 1.900 km ud af den samlede strækning på 19.000 km. Der er kun registreret god tilstand for alle parametre på 231 km, svarende til 12 % af alle vandløb med tilstrækkelige data.
Inddragelsen af fisk og planter betyder således, at målopfyldelsen i vandløbene er faldet fra 60 % til kun 12 %. Langt hovedparten af vandløbene har derfor brug for at få forbedret tilstanden.
Konsekvenserne ved at tage for mange vandløb med og karakterisere dem forkert bliver:
At langt flere vandløb får et stort indsatskrav – afstanden til målopfyldelse er enorm
At de nødvendige indsatser bliver langt mere omfattende, end der er lagt op til i dag. Århus Universitet har vurderet, at stærkt regulerede og ofte dybt nedgravede vandløb, der omfatter langt hovedparten af de danske vandløb, er uforenelige med en god miljøtilstand. Hvis et vandløb skal opfylde kravene til både smådyr, fisk og planter, vil det betyde, at det skal have et udseende, der i vid udstrækning minder om et helt uberørt vandløb; vandløbsbunden skal hæves til nær terrænoverfladen, vedligeholdelse er bandlyst og der skal være træer og anden vegetation langs brinkerne.
At det kommer til koste enorme summer at gennemføre (og mange steder vil indsatsen i øvrigt være omsonst, da miljøpotentialet er alt for lavt) og desuden vil det være helt uforeneligt med landbrugsdrift, hvor der er behov for effektiv afvanding af arealerne. Hævning af vandløbsbunden, mindre vedligeholdelse mm. vil betyde, at dræning og afvanding i øvrigt vil blive ødelagt, med forsumpning af de dyrkede arealer til følge. Det danske kulturlandskab, vi kender, bliver afviklet.
Der er behov for, at hele vandløbstemaet laves om. Der skal startes forfra, og EU-kommissionens vejledninger skal følges, lige som vores nabolande har gjort det. Derved binder Danmark sig ikke til en unødvendig og umulig opgave, men får mulighed for at leve op til kravene på en god og fornuftig måde; der kan investeres i gode løsninger i de vandløb, hvor natur- og miljøpotentialet er godt, og samtidig kan afvandingen sikres, til gavn og glæde for landbruget, boligejerne følgeerhvervene og hele det danske samfund. Det er derfor vigtigt, at det en gang for alle bliver slået fast, at vandløbsindsatsen ikke må føre til forringet afvanding.
Der mangler konsekvensvurderinger – på alle niveauer
Som nævnt oven for er der på ingen måde gennemført de nødvendige konsekvensvurderinger i forbindelse med udarbejdelsen af de danske vandområdeplaner. I stedet for korrekt at undersøge konsekvenserne forlods, som direktivet fordrer, er den danske tilgang, at man laver de bindende planer/bekendtgørelser først, og så kan man derefter se, hvad det medfører af gener og omkostninger senere.
Fraværet af overblik over konsekvenser gælder på alle planer:
Der mangler retvisende og anvendelige analyser på miljøfagligheden (behov, effekt) og den tilknyttede økonomi.
Der er meget stor usikkerhed på de beregninger, der trods alt er foretaget.
Fraværet af konsekvensvurderinger griber direkte ind i muligheden for at gennemføre væsentlige dele af vandplanlægningen på korrekt vis; karakterisering af vandområder, anvendelse af undtagelsesbestemmelser og valg af de bedste tiltag”. Citat slut.
Det var et par sider af det korte sammendrag som L&F udsendte i forbindelse med deres indsendelse af høringssvar vedrørende 2. generations vandområdeplaner i juni 2015. I alt blev der indsendt mellem 6 – 7000 høringssvar. Langeland Vandløbslaug indsendte ikke noget høringssvar i denne forbindelse, da vi i bestyrelsen fandt, at der ikke var nogle af de langelandske vandløb, der blev berørt af disse 2. generations vandplaner.
Den 18. juni havde vi folketingsvalg i Danmark, med det resultat at vi fik en smal Venstre regering, der tiltrådte 10 dage senere, den 28. juni 2015, med Eva Kjær Hansen som Fødevare - og Miljøminister. To ministerier som i særdeleshed berører det område, som vi i vandlaugene har vores fokus rettet stærkt imod, nemlig hurtig og tilstrækkelig afvanding.
Det var jo næsten som at få et Kinder æg. En pænere minister, med evnen til at lytte og sidst - men ikke mindst, med evne til at tale ordentligt, uden at være storskrydende og bedrevidende og som også tør sige ”at det ved jeg ikke, men det vil jeg få undersøgt”. Det er godt nok nye toner.
De mange høringssvar og vedtagelsen af regeringens 16-punktsplan i fødevare – og landbrugspakke, hvor også fejlklassefisering af vandløb indgår, har medført at 2. generationsvandområdeplanerne ikke er vedtaget, og muligvis skal i fornyet høring grundet de mange ændringer.
Noget af det sidste der er bragt på bane er Liberal Alliances forslag om bedre vandløbsvedligeholdelse. Det kan der i allerhøjeste grad være brug for, med baggrund i de øgede regnmængder vi oplever i disse år. Det og de væsentligt større befæstede arealer, der er kommet igennem snart mange år, gør at meget store vandmængder ofte skal ledes væk på kort tid. Det kræver at vore vandløb er ordentligt vedligeholdt, og oprenset til de respektive vandløbs regulativer og foreskrevne koter, samt at grøde skæres effektivt.
Det har jo ofte vist sig at være svært at overholde dette, på grund af kræfter i både det politiske system og i embedsapparatet, som kæmper en ideologisk kamp mod afvanding.
Lad os nu håbe at de Konservative ikke bliver svage i koderne, men står sammen med blå blok, om at få gennemført Liberal Alliances forslag om bedre vandløbsvedligeholdelse. Det har vi brug for.
Danske Vandløbs Generalforsamling
Jeg vil herefter fortælle lidt fra Danske Vandløbs generalforsamling der blev afholdt hos Centrovice i Vissenbjerg den 5. marts med omkring 50 deltagere. Der blev sagt farvel og tak for en god indsats til Peter Poulsen, Djursland, og budt velkommen til Hans de Neergaard, Midtjylland, som ny i bestyrelsen.
I bestyrelsens beretning blev nogle af de mange udfordringer berørt. Der blev bl.a. sagt. ”Det er en lang og sej kamp at få vandløbsmyndighederne til at ændre adfærd og indstille sig på nye tider med klimaudfordringer og markant mere nedbør. Miljøministeriet opfordrer direkte kommuner til at lade vandløb gro ind i en ny tilstand, som så efterfølgende ikke kan ændres. Det sker i et notat, som Miljøministeriet har udsendt som inspiration for vandløbsmyndighederne, når de skal lave vandløbsregulativer.
Heraf fremgår, at hvis et vandløb gennem lang tid ikke er blevet vedligeholdt og derfor i væsentlig grad har ændret tilstand i forhold til den tilstand, der er fastsat i regulativet, kan en genoptagelse af tidligere tiders vedligeholdelse og dermed en genopretning til den tidligere tilstand have karakter af regulering, der kræver både tilladelse efter vandløbsloven og dispensation fra naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Notatet er fra juni 2007, men det bruges fortsat. Miljøministeriet bør revidere notatet, for det er utroligt, at vandløbsforvaltning er baseret på disse holdninger.
På generalforsamlingen blev der efterspurgt, om DV kunne stille advokatbistand til rådighed. Bestyrelsen i DV har efterfølgende drøftet muligheden for en direkte ansættelse, men har indtil videre vurderet, at der ikke er økonomi til det. I stedet har DV lavet en samarbejdsaftale med Sten W. Laursen og Knud Erik Jensen fra SEGES, der kan kontaktes ved behov. De har stor ekspertise inden for både juridiske og vandløbsfaglige spørgsmål. Overvejer man at anlægge en sag i taksationskommission eller i retten, kan vi også varmt anbefale at diskutere sagen med en af de to. Kontaktinfo mm. kan findes på DV hjemmeside under faglig ekspertise.
Her finder man tillige en lille oversigt med hyppige spørgsmål med tilhørende svar, i forbindelse med et kommunalt ønske om at privatisere offentlige vandløb. Her er det ligeledes Sten W. Lauersen fra SEGES der har været behjælpelig med svarene.
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Torben Heisel, Rødekro og Knud Erik Bang, Silkeborg som henholdsvis formand og næstformand.
Foreningen har i dag over 13.500 medlemmer.
Jeg vil opfordre jer til at følge med på Danske Vandløbs hjemmeside. De udsender jævnligt et nyhedsbrev som ofte er ganske informativt.
Årets gang
Jeg vil herefter vende blikket mod hvad der er sket lokalt i det forgangne år og kan konstatere at det er ret begrænset hvad vandlauget har været involveret i. Kun to sager har vi været inde over og det drejer sig om Ålemosen ved Kædeby og Bregnemoseafløbet ved Rifbjerg.
Om Ålemosen er der at sige, at i forbindelse med realisering af et Natura 2000 - hydrologiprojekt og naturgenopretning i Ålemosen - var det et ønske, at nedlægge pumpestationen, der afvander/regulerer vandstanden i Ålemosen. Det kræver en godkendelse af vandløbsmyndigheden jf. Vandløbsloven. Det er en reguleringssag, idet en privat pumpe nedlægges.
Ålemosen er på ca. 20 ha. Den nordlige del af området består af rigkær (ca. 4,5 ha) og ferske enge, mens den sydlige del på ca. 8 ha er afvandet ved hjælp af ovenstående pumpe og er i omdrift.
Vandlauget afgav høringssvar med baggrund i et ønske om fortsat fritløbende dræn til området.
Grundet en klage har det ikke været muligt for kommunen som bygherre at gennemføre projektet inden 1. august 2015, som var skæringsdato for statens bevilling af økonomiske midler til projektet. Midlerne til en realisering af projektet er dermed bortfaldet og projektet sat i bero. Måske hører vi sidste nyt vedrørende Ålemosen fra kommunen senere i aften.
Vedrørende Bregnemoseafløbet havde Vandlauget ingen indvindinger.
Projektet har til formål at forbedre miljøtilstanden i vandløbet og handler om udlægning af gydegrus og sten i Bregnemoseafløbet.
Jeg fortalte tilbage i 2014 om at der ville komme en revision af vandløbsregulativerne for de offentlige vandløb i kommunen. De er aldrig blevet tilrettet efter kommunesammenlægningen. Det kom dengang ikke til at ske på grund af, at en medarbejder sagde sin stilling op. Kommunen forventede at der vil blive taget fat på dette arbejde i 2. halvår 2015.
Dette er mig bekendt endnu ikke sat i værk og jeg forventer at høre nyt om dette senere i aften. Når dette arbejde engang er overstået og sendt i høring, er det meget vigtigt at I er overordentlig opmærksomme kære medlemmer. Hvis jeres ejendom støder op til de vandløb, der skal laves nye regulativer for, så få dem gennemset for fejl og mangler.
Kommunen har endvidere et ønske om at privatisere nogle vandløb. Hvad det indebærer og hvor mange det drejer sig om, forventer jeg også svar på i aften.
Ligeledes forventer jeg at høre nyt om de vådområdeprojekter, der er i støbeskeen her på øen. Jeg tror egentlig, at mange lodsejere synes godt om disse vådområder, lige til den dag 5 -10 år senere, at det måske viser sig, at det kniber med afvandingen på grund af en eller anden fejl i beregningerne bag vådområdeprojektet. Så er der nemlig ingen, der vil tage ansvar for at få rettet fejlen. Og skulle der endelig være nogle som ville tage ansvar, så kan vandløbsmyndigheden jo altid trække § 3 kortet, så er man ligesom i Ludo slået tilbage til start.
Husk til stadighed at det drejer sig kort og godt om at have fuld fokus på - gennem ordentlig afvanding
at sikre vore værdier !
Det vil i øvrigt her være på sin plads at nævne, at de tilbagemeldinger, jeg har fået vedrørende kommunens oprensning af vandløbene her på øen igen i år, er ganske positive.
Det glæder os meget og bekræfter, at vi således er enige om at arbejde for at sikre værdier under hensyntagen til miljø og hydrologi.
Ved årsskiftet var vi ca. 90 medlemmer. Heriblandt flere grundejerforeninger.
Jeg er meget glad for at vi har fået så stor en opbakning fra de langelandske lodsejere, for uden jeres opbakning er Langeland Vandløbslaug ingenting.
I er vores øjne og øre ude i felten, og er der noget, som vi i bestyrelsen kan være behjælpelige med, vil vi forsøge efter bedste evne.
Jeg kan da også lige fortælle at vi er det næststørste af de 9 fynske vandlaug.
Jeg vil slutte beretningen med at takke vore lokale medier for god dækning i forbindelse med laugets virke.
Tak til bestyrelsen for et rigtigt godt samarbejde og nogle spændende bestyrelsesmøder.
Og sidst - men ikke mindst, tak til jer medlemmer, for uden jer var lauget som sagt ingenting.